• Læs op
• Udskriv

De otte organisationer er Foreningen af Speciallæger, Yngre Læger, Danske Bioanalytikere, 3F, HK, Jordemoderforeningen, DSR og FOA.

Forhandlingerne blev gennemført så det hurtigst muligt kunne komme ud og fungerer. Pengene er afsat for at hjælpe sundhedsvæsenet gennem en forventet hård vinter med stort arbejdspres og for lidt personale.

Der er derfor også fokus på de områder som er mest presset arbejdsmæssigt, hvilket også er svært, da der er stort tryk på rigtigt mange steder. Det er samtidigt også rettet mod de faggrupper eller medarbejdergrupper som anses for mest presset og hvor manglen på kollegaer som kan hjælpe til, er størst.

Det var også hensigten ikke at sprede tillægget overfor for mange, da frygten var at et meget lille tillæg ville blive betragtet ”honningkageagtigt” og den øvelse var der let ikke nogen som havde lyst til at gentage. Region Hovedstadens andel af den ene milliard er 312,4 millioner.

Med ovenstående i baghovedet, er det klart at denne aftale ikke er en aftale som belønner alle dem som er berettiget til et klap på skulderen ovenpå denne hårde periode, det er heller ikke en aftale som belønner alle dem som får en streng vinterperiode, med masser af travlhed og pres.

Men det er forhåbentligt en aftale som omfatter en stor del af dem som ellers vil få det meget svært gennem de næste 3 måneder. Aftalens forskellige elementer virker med forskellige datoer, de første fra 1. december og de sidste udløber 30. april, der må vi så også forvente at vinteren er slut.

Aftalen er skruet sammen med en usædvanlig stor arbejdsgiverret til fordeling af pengene, det er ikke en model som jeg kan huske fra andre forhandlinger, men med en stor tillid til de lokale hospitalsledelser og afdelingsledelser. Det bliver spændende at se om de kan leve på til det ansvar.

I første omgang er de 312,4 millioner fordelt til virksomhederne med følgende fordeling:

Dernæst skal der i den enkelte virksomhed ske en fordeling af pengene mellem afdelinger/centre, dette vil blive fortaget under hospitalsdirektionernes beslutnings kompetence, det er dog fremført at de passende kan rådføre sig med VMED, inden en sådan beslutning foretages.

Endelig skal Center/afdelingsledelserne i gang med at foretage valget over hvilke af aftalens elementer skal bruges og til hvilke medarbejdergrupper/faggrupper/funktioner tillæggene i givet fald skal udmøntes. Dette valg foretages i dialog med de lokale FTR/TR, hvis der er områder uden TR, er det i stedet den forhandlingsberettiget organisation. Det skal understreges at det er en dialog og ikke en forhandling, ledelsens ret til at beslutte, er uindskrænket.

Når det er udlagt til en så lokal beslutning, er det for at beslutningen kan tages så rigtigt som muligt, hvem er det som er mest presset og hvor har vi mulighed for at løse dele af udfordringen og med hvilke midler?

Det er samtidigt også med en betydelig frygt fra nogle af organisationernes side, da en lokal udmøntning som skaber en oplevelse af uretfærdighed eller urimelighed, kan risikere at skabe demotivation hos dem som ikke omfattes af tillæg. Det er nok afhængig af de forskellige organisationers erfaring med ledelsernes beslutninger tidligere.

Der er i forhandlingerne aftalt at organisationerne vil få oversigt over forbruget af midlerne i aftalen løbende/efterfølgende, her vil det så være tydeligt om ledelserne har levet op til tilliden.

Så alt i alt en aftale som helt sikkert vil give nogle hårdt presset FOA medlemmer et tillæg eller tillægsbetaling, men som helt sikkert ikke omfatter alle dem som har fortjent det, så skulle vi nok have haft mindst den ene milliard til Region Hovedstaden alene.

Ken Patrick Petersson, formand, FOA 1.