Efterløns-udgifter falder allerede drastisk

Udgifterne til efterløn falder med 15 procent fra 2010 til 2013. Det viser, at velfærdsaftalen virker, og der slet ikke er behov for en afskaffelse af efterlønnen, mener FOA.

Efterlønnen fylder mindre og mindre på det danske statsbudget.

”Efterlønnen er ikke den store økonomiske klods om benet, som det hævdes. Udgifterne til ordningen falder og falder,” siger Dennis Kristensen, forbundsformand for FOA.

Han henviser til regeringens egne tal i Finansloven 2011, der paradoksalt nok ikke har været fremme i den offentlige debat. Mens udgiften til efterløn i 2010 var på 17,52 milliarder, når man fratrækker indbetalingerne til ordningen, vil det tilsvarende tal allerede i 2013 være faldet til 14,97 milliarder. Det svarer til et fald på 15 procent på tre år.

Velfærdsaftale virker
”Udviklingen understreger, at der allerede er lavet de nødvendige reformer af efterlønnen med velfærdsaftalen. Når det hævdes, at en afskaffelse af ordningen vil have stor betydning for den langsigtede holdbarhed af dansk økonomi, så siger Finansministeriets egne tal faktisk det modsatte,” mener Dennis Kristensen.

FOAs medlemmer bruger i høj grad efterlønnen. Udviklingen blandt dem viser da også, at de trækker sig stadigt senere tilbage. Da velfærdsaftalen blev indgået i 2006 var den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder for FOAs medlemmer på 60,5 år. I dag er tilbagetrækningsalderen 61,1 år i gennemsnit. FOA-medlemmernes gennemsnitlige afgangsalder vil have passeret 62 år, inden grænsen som følge af velfærdsaftalen sættes op.
Samtidig peger Dennis Kristensen på, at en afskaffelse af ordningen vil skabe langt flere udgifter til dagpenge og førtidspension.

Hysteri og hykleri
Dennis Kristensen mener, at diskussionen om efterlønnen er kendetegnet af lige dele hysteri og hykleri. Han peger på, at det i debatten af ordningen nærmest lyder som om, at det er det eneste sted, der kan spares overhovedet.

”Lars Løkke Rasmussen henviser igen og igen til Velfærdskommissionen. Den pegede på efterlønnen, men den foreslog også at ophæve regeringens skattestop, som i dag betyder, at de offentlige kasser går glip af 19 milliarder kroner om året. Det mener Løkke åbenbart ikke er udtryk for uansvarlighed. Men det ville jo nok også ramme hans egne vælgere hårdere end at afskaffe efterlønnen,” siger Dennis Kristensen.