Vi præsenterer: Den nye web a-kasse

Web a-kassen har skiftet udseende – men det er fortsat den samme fremgangsmåde, når du skal udfylde og indsende dine ydelseskort.

Med den nye opsætning af menuerne har vi gjort indholdet på vores web a-kasse mere overskuelig. Du skal måske klikke en ekstra gang, men til gengæld finder du nu lettere rundt i web a-kassen uden at skulle scrolle for meget. I menupunkterne i venstre side kommer du hen til ydelseskortene, du kan se alle dine indsendte blanketter og meget andet.

I boksene i højre side finder du forskellige genveje og forslag til emner, som kunne være relevante for dig.

Jeg skal indsende mit dagpengekort – hvad gør jeg?
Når du skal indsende dit dagpengekort for juni måned, skal du gøre således:

  • Gå ind på a-kassens del af FOAs hjemmeside: www.foa.dk/a-kasse
  • Klik på ’Web a-kassen’ i venstremenuen
  • Nu folder web a-kassens venstremenu sig ud nedenfor
  • Klik på menupunktet ’Ydelseskort’ – det er det øverste menupunkt
  • Ydelseskortet ’Dagpenge/dagpenge under aktivering (DPAY)’ ligger som det øverste
  • Klik på linket og du bliver bedt om at logge dig ind, inden du kommer hen til kortet – helt som du plejer
  • Udfyld dagpengekortet og indsend det.

Der er naturligvis genveje til siden med ydelseskort (fx fra forsiden af www.foa.dk), så du hurtigere når frem til ydelseskortet. Se den nye web a-kasse ved at klikke her.

 
Nye funktionaliteter med tiden
Med tiden vil menuen i venstre side blive udvidet med nye funktionaliteter. Inden længe vil vi  introducere menupunktet ’prøveblanket’. På siden kan du øve dig i at udfylde de forskellige blanketter og ydelseskort uden nogen konsekvenser - altså en ren legeplads, hvor du kan boltre dig så meget, du har lyst. Intet af det, du laver her, kan videresendes til a-kassen - kun du selv kan se resultatet af det, du har lavet. Vi forventer at kunne sætte legepladsen i drift inden hovedkørslen i juli måned. Følg med i nyhederne på forsiden af a-kassen.