Læs op Udskriv Tirsdag den 14.06.2022 Vi skaber endnu bedre service for A-kassens medlemmer FOA har truffet beslutning om fremtiden for en endnu stærkere A-kasse for FOAs medlemmer. Del på Facebook Del på X Send som mail ”Vi har altid fokus på at give vores medlemmer den bedst mulige service og hjælp, hvis de mister jobbet. Derfor samler vi vores ekspertise og styrke i fem regionale a-kasse-centre,” siger Mona Striib, formand for FOA. Det hele er på plads 1. januar 2024. Det er netop vedtaget på et såkaldt delegeretmøde. Der er naturligvis fortsat mulighed for at få en fysisk samtale med a-kassen i sin lokale FOA-fagforening, hvis man foretrækker det. Sammenlægningen handler om at give medlemmerne af FOAs A-kasse endnu bedre service. Det vil fx betyde, at man som medlem af FOAs A-kasse i endnu højere grad kan trække på den store ekspertviden fra vores mange dygtige medarbejdere. ”Med oprettelse af de fem centre fra 2024 tager vi et kæmpeskridt i retning af vores mål om at sikre de bedste løsninger for det enkelte medlem, så vores service altid flugter med medlemmers ønsker om fx flere digitale og mobile løsninger, der let passes ind i hverdagen,” siger Mona Striib. Indtil den nye struktur træder i kraft, fungerer alt som hidtil.