Kommende ny struktur i FOA Odense

 

Onsdag den 8. marts 2017 havde såvel Kost- og Servicesektoren som Teknik- og Servicesektoren sektorgeneralforsamling.

 

Under indkomne forslag havde begge sektorbestyrelser et forslag, hvor generalforsamlingerne skulle tage stilling til, hvorvidt man ville fusionere og have én fuldtidsfrikøbt sektorformand, eller om man ønskede at fortsætte med to selvstændige sektorer med to deltidsfrikøbte sektorformænd. Begge nuværende sektorbestyrelser anbefalede en fusion. Ifølge afdelingens love er det den enkelte sektor, der suverænt bestemmer, hvad denne ønsker.

I Kost- og Servicesektoren var der 20 delegerede til stede. Der var et enstemmeigt ja til en kommende fusion.

I Teknik- og Servicesektoren stemte 43 for en fusion, 7 stemte imod og 1 undlod at stemme.

Dermed har begge sektorer sagt ja til en fusion, hvilket betyder én sektor (Servicesektoren) med et fuldtidsfrikøb, så medlemmer og samarbejdspartnere vil kunne komme i kontakt med den kommende sektorformand på samme vilkår som tidligere.

 

Nærmeste fremtid

Der vil være valg til sektorformand, sektornæstformand og bestyrelse den 4. maj - følg med på hjemmeside og opslag om nærmere oplysninger inden længe. Den stiftende sektorgeneralforsamling vil foregå i Marienlystcentret umiddelbart lige inden afdelingens ordinære generalforsamling. Læs mere her.