Debatindlæg
FOA til regeringen: Mangler I penge, så drop skattelettelserne – ikke bededagen
Regeringen forsvarer sit bededagsforslag med, at det skal finansiere de stigende forsvarsudgifter. Men finansiering findes allerede, og skal der mere til, er det bedre at droppe skattelettelser end bededagen, skriver Thomas Enghausen.
Af: Thomas Enghausen, næstformand FOA
”Hvis ikke vi afskaffer bededag, skal pengene tages fra ældreplejen.”
Sådan cirka sad beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) og argumenterede i mit fjernsyn forleden morgen. Hvis vi savnede bevis for, at alle kneb gælder for regeringen, når den skal argumentere for tvangsfjernelsen af bededag, så kom det her.
Sandheden om bededag og økonomien er en helt anden. For det første er der faktisk økonomi i råderummet til at dække de stigende forsvarsudgifter, og så er der meget, meget bedre måder at skaffe de penge, der angiveligt mangler, på. Men dem lukker regeringen bare øjnene for.
Finansieringen findes allerede
Lad os bare tage det én gang til for Prins Knud og Ane Halsboe-Jørgensen og de andre stakler, der bliver sendt i byen for at forsvare det kiksede forslag, og kigge lidt nærmere på hele regnestykket og argumenterne bag:
Grundlæggende bygger hele balladen om bededag på regeringens påstand om, at der mangler penge i råderummet til at finansiere fremrykningen af forsvarsudgifterne fra 2033 til 2030.
Det argument virker fra begyndelsen besynderligt, da de planlagte forøgede forsvarsudgifter fra 2030 allerede er finansieret af råderummet. Med regeringens nuværende planer om reformer og skattelettelser vil der være et overskud i 2030 på 7 milliarder kroner, selvom store bededag bevares.
Læg dertil, at indtægterne ved at sløjfe store bededag er usikre for at sige det mildt, som en mindre hær af økonomer og nuværende og tidligere vismænd grundigt har afdækket.
Så det med behovet er altså så som så. Men hvis vi et øjeblik synger med på regeringens melodi, og lader som om riget akut fattes penge, så lad os da se, om vi ikke kan finde nogen til dem.
Drop skattelettelserne
Vi kan for eksempel tilbagerulle de topskattelettelser, man indførte i 2009. Det vil alene øge råderummet med 7,4 milliarder kroner. Hvis regeringen samtidig dropper de skattelettelser, den har annonceret, at den vil begunstige de mest velhavende iblandt os med, så er der ekstra 5 milliarder. Tilsammen frigør det 12,4 milliarder kroner. til råderummet.
Bragt i Altinget d. 24 februar 2022