Læs op Udskriv Pressemeddelelse Torsdag den 20.11.2014 Sympatikonflikt mod Lev Vel En række forbund i LO varsler nu sympati-konflikt mod plejevirksomheden Lev Vel i Nakskov. FOA har varslet konflikt fra 1. december, fordi virksomheden ikke har tegnet overenskomst. Del på Facebook Del på X Send som mail Såfremt sympatikonflikten træder i kraft vil konflikten mod Lev Vel blive udvidet til for eksempel at ramme rengøringsdelen i virksomheden, hvor 3F har en række medlemmer beskæftiget. De vil i givet fald deltage i konflikten. Leverancer til virksomheden vil også være omfattet af sympatikonflikten. ”Vi er glade for opbakningen fra LO-familien. En sympatikonflikt på pleje- og omsorgsområdet er ikke hverdagskost i Danmark. Jeg håber meget, det kan være med til at løse konflikten,” siger forbundsformand Dennis Kristensen fra FOA. Der er nu indledt et forhandlingsforløb med branche- og arbejdsgiverforeningen Danske Service om en overenskomst, der også omfatter Lev Vel og de små 100 medarbejdere, der er ansat i virksomheden. ”Det vil jeg tolke som en åbning i sagen, så strejke og blokade kan undgås. Vi burde have en fælles interesse med virksomheden i at undgå konflikten,” siger Dennis Kristensen. FOAs hovedkonflikt mod Lev Vel træder i kraft fra 1. december, hvis der ikke aftales en overenskomst inden. Sympatikonflikten fra de øvrige forbund vil i givet fald træde i kraft i lidt forskellige tempi, men typisk også allerede i december. Der er forskellige varslings-regler for det private arbejdsmarked og det offentlige. De private fagforbund kan hurtigere varsle sympatikonflikt, mens f.eks. HK-Kommunals varsel først kan træde i kraft efter en måned. Ring til FOA Presse Find pressekontakt Find FOA-talsmand Få en udtalelse fra FOA Tilmeld/frameld Abonnér på pressemeddelelserFrameld pressemeddelelser Pressemeddelelser Vigtig aftale om fremtidens handicapområdeFrederikshavn kommune overtager opgaver fra nødlidende privat plejefirmaNy uddannelse til paramediciner: God idé, men skidt udførtAftale om ny ældrelov er en god begyndelse, men meget arbejde udestårFOAs medlemmer stemmer ja til nye overenskomster Se flere pressemeddelelser Nyt fra FOA Undersøgelse om arbejdsliv, trivsel og tilbagetrækningOK24: Nu er det medlemmernes turNyt webinar om ny overenskomst for dagplejereFOA inviterer til webinarer om overenskomstresultaterneKender du et velfærdstalent? Se flere nyheder Debatindlæg For få brandfolk og for lidt professionalisme udfordrer beredskaberneJeg bliver helt dårlig. Forslag om aktiv dødshjælp til ældre er grusomtJeres påståede besparelse på madservice er fugle på taget Se flere debatindlæg