Pleje af demente

Forestil dig en trappe, der viser det lille barns udvikling i trin: Det kan sidde, det kan kravle, det kan gå osv.

Det sidste, barnet lærer, er at styre det finmotoriske. Hvis man vender den 'trappe' om, kan man ofte se et mønster hos den demente, der er modsat barnets udvikling. Altså de ting, der læres sidst, vil forsvinde først hos den demente.

Meget langt hen i forløbet vil Alzheimer-demente bevare deres personlighed. De bevarer også social fornemmelse, de er sårbare for kritik (hvis de blamerer sig, er det bestemt ikke med vilje), ofte har man en fornemmelse af, at deres følelser skærpes lidt.

Når man kommunikerer med den demente, skal man:

• Tale langsomt

• Bruge korte sætninger, der kun indeholder en besked

• Sørge for at gentage samme sætning flere gange

• Forsøge at bruge mere end en af deres sanser.

Når en person bliver dement, er det svært for vedkommende at holde sammen på sig selv og bevare sin identitet.  

Den identitet, man har, er jo et sammenkog af mange ting og oplevelser, man som person har haft indtil nu.

For at kunne støtte op omkring det, er personalet nødt til at kende personens livshistorie. Bed familien om at lave et fotoalbum med alle familiemedlemmer med navne på og hvem, de er.

Det er blandt andet vigtigt at vide:

• Hvor de er født.
• Hvor mange søskende de var.
• Hvad lavede forældrene.
• Hvilken uddannelse fik de.
• Blev de gift? Og med hvem?
• Fik de børn? Hvor mange? Lever de endnu?
• Har de børnebørn? Hvor mange?
• Hvad har de interesseret sig for?
• Er de religiøse? Hvilken religion?
• Hvordan har de gået klædt? Skifter de tøj midt på dagen?
• Bruger de sminke?
• Har de haft langt eller kort hår, og hvordan har det siddet?
• Er hun/han vant til at stå ud af sengen til højre eller venstre?
• Påklædning og frisure.
  
  
  

Fagbladet FOA samarbejder med følgende eksperter om smerter hos demente:

Else Iversen
Ambulantsygeplejerske, Region Syddanmark

Kirsten Jørgensen
Demensfaglig leder, Kolding Kommune

Dorthe Lunding
Udviklingskoordinator, Region Syddanmark

Læs hvordan du screener for smerter hos svært demente:

• Smerter hos demente
  Mennesker med demens kan have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Men en persons adfærd, ansigtsudtryk og kropsholdning kan sige noget om, hvorvidt personen har ondt. Smerter kan både komme til udtryk ved, at personen er udadreagerende, og ved at personen er indadvendt og passiv.
  
  Hvor stærke smerterne er, og hvor de er, kan observeres ved hjælp af smerteobservationsskemaet MAI-10. Det står for 10 spørgsmål om mobilitet, adfærd og intensitet.
  
  Smerteintensiteten måles på en skala fra 0-10, hvor 0 er uden smerter, og 10 er den værste smerte.
  
  Skemaet udfyldes af social- og sundhedspersonalet, for eksempel i forbindelse med morgentoilette.
• Screeningen

  Til de første fem spørgsmål skal du bede personen med svær demens:

  • åbne begge hænder, en hånd ad gangen.
  • strække begge arme op over hovedet, en ad gangen.
  • strække og bøje begge knæ, et ad gangen.
  • vende sig i sengen, både til højre og venstre.
  • sætte sig op på sengekanten.

  Undervejs observerer du personens ansigtsudtryk, udråb som av eller klagen sig, kropsholdningen – f.eks. om den er anspændt eller afværgende. Ud fra observationerne markerer du på skemaet et ’smertetal’.

  • Spørgsmålene 6-10 handler om:
  • Hoved, mund, nakke, ører, pande
  • Hjerte, lunge, bryst, skuldre, arme
  • Mave, mellemgulv, lænd
  • Bækken, urinveje, genitalia, lyske
  • Huden

  Til sidst laves en samlet vurdering af personens smerte på 0-10-skalaen.

• Medicin
  Observationerne viderebringes til den praktiserende læge, der skal ordinere den medicinske behandling. Ofte er Pamol 1 gram 3 gange dagligt tilstrækkeligt, mens andre har god effekt af smerteplaster 10 mg/time Norspan.
  
  Håndkøbspræparatet Glucosamin lindrer smerter og forbedrer bevægeligheden for en del med let til moderat slidgigt. Men medicin gør det ikke alene, ofte er det en kombination af medicin suppleret med systematisk anvendelse af fysioterapi eller andre tiltag, der samlet forbedrer livskvaliteten og giver mere lyst til aktiviteter, mobilisering og bedre appetit. Eller det kan være aflastning af tryk og ændrede sidde og liggestillinger, der medvirker til at smertelindre personen.
  
  Et eksempel:
  En plejehjemsbeboer vandrede meget uroligt rundt om natten. Efter han blev behandlet med smerteplaster, kan han sove om natten og har fået bedre livskvalitet om dagen.
• Dokumentation

  Smertescreeningen og behandlingen skal følges op af dokumentation. Spørgsmålene: Hvad gjorde vi? Og hvordan virker det? skal besvares.
  Der skal foretages flere observationer – minimum tre – i forbindelse med behandlingen, og der skal være opfølgning, når personens tilstand ændres.
  
  SOSU-personalet kan bruge den praktiserende læge, ambulantsygeplejersken eller en demensfaglig leder til faglig sparring.

Fagbladet FOA har samarbejde med følgende ekspert om musik og demens:

Tove Stenderup
Lektor i musik, afdelingsleder pædagoguddannelsen i Ikast, VIA University College

Læs hvordan du arbejder med musik i plejen:

• Musik

  Samvær om musik er et godt udgangspunkt for en positiv relation ud fra, hvad den demente kan mestre i nuet. De bedste resultater opnås, når der anvendes musik, som den demente kender. Især levende musik giver en markant positiv adfærdsændring og stimulerer kommunikation og aktiv deltagelse. Musikken genkalder nogle kropslige erfaringer hos de demensramte, og de kan mestre noget, de ellers ikke kan, umiddelbart i nuet.
  
  At lytte til musik har:

  • en beroligende effekt og kan dæmpe uro og aggressivitet

  • en positiv indvirkning på humør, irritation og rastløshed 

  • ifølge flere undersøgelser effekt på medicinforbruget, der kan nedsættes.

  Demente, der deltager i fælles aktiviteter med musik, udtrykker glæde og samhørighed med personalet. Musikken aktiverer flere forskellige centre i hjernen, som dermed kan være med til at give øget interaktion.

• Reminicens
  Alder og livshistorie har betydning for, hvilken musik der er genkendelig. Med udgangspunkt i den dementes musikpræference kan hun eller han få lyst til at fortælle historier, der er forbundet med musikken. Det er med til at støtte identitetsfølelse og selvopfattelse og danne grundlag for oplevet selvværd i nuet.
  
  Et eksempel:
  En urolig beboer har før demenssygdommen været meget glad for at danse. Han lytter til “Lille sommerfugl”, og bevæger sig rytmisk, nynner og synger, og ‘danser’ sammen med en medarbejder ved at svinge armene. Den dementes identitet bliver genkaldt af musikken. Musikken øger hans lyst til interaktion og til at udtrykke sig.
• Sang

  Mange musikaktiviteter kan gennemføres, uden at medarbejderne har særlige musikalske kompetencer. Det gælder sang og brug af cd’er med musik egnet til enten bevægelse eller afslapning.

  Sang:

  • har en positiv effekt på dementes kommunikation

  • rummer følelsesmæssige udtryk

  • medvirker til øget interaktion og reminiscens

  • kan bidrage til klarhedsøjeblikke og identitetsfølelse

  • bidrager til kropsligt velvære og afslapning.

  Det er ikke så vigtigt, om man kan teksten til alle versene i en sang. Man kan nynne og tralle videre.

  Et eksempel:
  En beboer, der normalt ikke tager initiativ til at bevæge sig, rejser sig, når medarbejderen synger “vil du, vil du…”. Både teksten og melodiens marchlignende rytme kan være med til at sætte bevægelsen i gang. Her løser musikken en hverdagssituation på en positiv måde.

• Anbefalinger
  Det anbefales:

  • At arbejdet med musik i demensplejen sker ud fra bevidste valg og med udgangspunkt i den demensramtes musikpræferencer.

  • At arbejdet med musik indgår i de daglige plejeopgaver og gøremål og ikke kun er et tidsbegrænset aktivitetstilbud.

Fagbladet FOA samarbejder med følgende ekspert om temaet demens og seksualitet:

Maj-Britt Joost
Demenskonsulent i Gentofte Kommune, sygeplejerske og ekstern fagkonsulent på Videnscenter for demens.

Læs hvordan du arbejder med demens og seksualitet:

• Seksualitet

  Ældre har samme grundlæggende behov for kærlighed, ømhed og sex, som de har haft gennem hele livet. Seksualitet er ikke kun samleje, men kan også være ømhed, intimitet, kram og kys. Seksualitet kan påvirkes af mange ting. Hos ældre kan faktorer som sygdom, behandling og bivirkninger ved medicin påvirke seksualiteten.
  
  Personer med demens får ofte mindre seksuel lyst. Men især hos personer med en frontotemporal demenssygdom kan den seksuelle drift blive stærkere. Ofte er personerne kun i starten af 60’erne, når de kommer på plejehjem, og mange har også et misbrug. De kan optræde både verbalt og fysisk krænkende over for andre beboere og personale.
  
  Seksuel ophidselse kan opstå ved:

  • Personlig pleje og nedre toilette.

  • Synsindtryk – for eksempel hvis plejepersonalets påklædning giver frit udsyn til kavalergangen – og billeder i pornoblade og -film.

  • Tanker, ideer, følelser og dufte.

  • Forelskelse

  • Personer med demens kan også blive forelskede, hvor de tydeligt viser glæde ved at se hinanden og søger fysisk kontakt med hinanden.
• Seksuelle udtryk

  Seksualitet kan føre til uhensigtsmæssig adfærd, der for eksempel kan komme til udtryk ved, at beboeren:

  • Onanerer offentligt, for eksempel i opholdsrummet
  • Taler grimt og med seksuelle opfordringer
  • Berører andre, for eksempel tager hjælperen på brystet
  • Er urolig og aggressiv

  Nogle eksempler:

  • En mand var urolig og onanerede offentligt. Løsningen er blevet en halv times daglig gåtur. Afdelingen har ikke fået flere ressourcer, men turen er lagt ind i personalets arbejdsplan. 

  • En mand overfaldt en kvindelig sosu-hjælper og gramsede på hende. Det blev overvejet at formidle kontakt til en prostitueret, men da han blev dårligere, er det, der nu fungerer, kugledyne og en tøjbamse.

  • En kvinde tog al tøjet af, når den mandlige hjælper kom, og hun lagde nøgenfotos af sig selv frem på bordet. Løsningen blev dels at tale med hende om, at det ikke var i orden, og dels at sørge for, at det er kvindelige hjælpere, der kommer hos hende.
• Hudsult

  Mange ældre, der lever alene, oplever såkaldt hudsult, fordi de savner berøring og fysisk kontakt. Hos personer med demens kan hudsult give uro og tristhed, men massage kan afhjælpe problemerne.

• Personalets opgaver

  Personalet skal kunne tale om beboernes seksualitet på plejemøder og støtte dem i deres behov. Målet er, at beboeren bliver i stand til selv at praktisere sin seksualitet eller definere, hvad han eller hun ønsker hjælp til. Samtidig skal personalet stå ved egne grænser, og det den ene oplever som seksuel chikane, vil en anden måske ikke opfatte sådan. Men personalet skal holde egne normer ude og for eksempel sætte en pornofilm på, hvis det er beboerens behov, selvom hun ikke selv bryder sig om pornofilm.
  
  Ved indflytningssamtalen tilbyder personalet at tale om seksualitet. Mange svarer, at det ikke er et problem, men tager det så op siden. Grundlæggende skal personalet bruge mindste-indgrebs-princippet, altså ikke gøre mere, end beboeren har behov for.
  
  Nogle eksempler:

  •  En kvinde piller bleen i stykker. Personalet lader hende være uden ble et stykke tid, så hun kan onanere, og de kan tilbyde hende en dildo, hvis hun kan bruge den.

  • En mand ligger med rejsning. Personalet tilbyder at sætte en pornofilm på og gå ud, og så komme tilbage lidt senere.

  • Når to beboere bliver forelskede, er personalets opgave at observere, at forholdet er ligeværdigt, og at der ikke er tale om overgreb. For meget kælen og kysseri i fællesrum giver uro blandt de øvrige beboere, så personalet skal guide de elskende til at udfolde sig i deres private rum.

  Personalet må ikke:

  • Deltage aktivt i onani eller samleje

  • Påføre andre en seksualitet

  • Afvise spørgsmål eller signaler om seksualitet

  • Inddrage pårørende uden tilladelse fra beboeren.
• Gode råd om hjælpemidler

  Fysisk aktivitet er et godt middel, hvis en beboers seksualitet giver uro. En kugledyne kan også være virksom mod uro. Nogle beboere kan have glæde af seksuelle hjælpemidler, pornoblade og –film. De 8 gamle sengekantsfilm er meget populære. Det er en blanding af folkekomedie og porno, produceret fra 1970-76. Personalet kan vejlede og hjælpe med at købe hjælpemidler eller henvise til kommunens ressourcepersoner om demens og seksualitet.