Særligt til tillidsvalgte

Ansatte på privat overenskomst

SU - Spillereglerne for samarbejdet

Samarbejdsudvalget (SU) er en ramme for samarbejde og indflydelse med nogle aftalte spilleregler. Jo bedre i forstår systemet, jo bedre samarbejde.

SU-aftalen er en aftale om samarbejde mellem ledelse og medarbejdere.  I har ret til et SU på jeres arbejde hvis I er minimum 35 medarbejdere i jeres virksomhed indenfor en samlet enhed.

I SU-systemet er samarbejdsstrukturen og alle regler for SU-samarbejdet, beskrevet i den centrale samarbejdsaftale. Der er ikke nogen lokal SU-aftale. Den centrale samarbejdsaftale fastsætter regler, form og en overordnet struktur for samarbejdet. Den beskriver også dine vilkår og rettigheder som medarbejderrepræsentant i SU.

Se Samarbejdsaftalen mellem FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation) og DA (Dansk Arbejdsgiverforening)

Formålet med SU

Formålet med SU-systemet, er at fremme og udvikle samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere. Og udviklingen af det daglige samarbejde bygger på et samspil mellem ledelse og ansatte og er forudsætninger for virksomhedens fortsatte udvikling og for større trivsel og tryghed for medarbejderne.