Kvalitet i dagplejen 2014

Konferencen bød blandt andet på ny forskning af stress blandt 1-3 årige børn, oplæg om uddannelse og inklusion

Den 12. og 13. maj 2014 deltog 600 i landskonferencen ”Kvalitet i dagplejen”. Årets program indeholdt blandt andet ny forskning, oplæg om uddannelse og inklusion, samt workshops hvor blandet tilsynet i dagplejen var til debat.

På konferencen blev de 600 deltagere blandt andet præsenteret for ny forskning af stress blandt 1-3 årige børn. Forskningen viser, at børns indhold af stresshormonet cortisol er ens uanset hvilket dagtilbud, støjniveau og personalenormering barnet udsættes for. Stressniveauet hos børn i dagtilbud er desuden ikke højere end blandt hjemmepassede børn. Kun to faktorer spiller ind på barnets stress niveau – barnets alder og alvorlige hændelser i deres familier. Tolkningen af resultaterne er, at børns overlevelsesevne gør dem ekstremt tilpasningsdygtige.

Årets konference bød også på oplæg om nødvendigheden af uddannelse i dagplejen, hvordan inklusion lykkes, og oplæg om, hvordan man skaber innovation i dagplejen.