Det kan være en fordel ikke at kunne sproget perfekt
Med sin baggrund fra i Brasilien har Euda Santos da Silva nogle helt særlige kompetencer, hun kan trække på i sin rolle som tillidsrepræsentant.
Af: Anne Guldager
Det var et tilfælde, der for 18 år siden førte Euda Santos da Silva til Danmark.
Hvis ikke hun havde dyrket kampsporten Capoeira på højt niveau, ville hun aldrig have mødt nogle af de mange europæere, der kommer til Brasilien for at lære sporten. Hun ville ikke være kommet i tanke om at besøge Danmark. Hun ville ikke have slået sig ned, og hun ville ikke være havnet på et københavnsk plejehjem som social- og sundhedsassistent – og som tillidsrepræsentant.
Blev skubbet
Euda Santos da Silva har været tillidsrepræsentant i to år, men det er længe siden, hun fik den første opfordring til at gå i den retning. Den kom fra hendes daværende tillidsrepræsentant Jean Petersen, der er lidt af en FOA-legende.
Jean Petersen, som nu er pensioneret, kom til Danmark fra Malawi og har i hele sit arbejdsliv i Danmark været en glødende fortaler for mangfoldighed i ældreplejen - og i FOA.
En af hendes kæpheste var, at medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk har brug for rollemodeller for at kunne engagere sig i fagbevægelsen.
”Jean prøvede at skubbe mig og en kollega fra Gambia til at blive tillidsrepræsentanter, men dengang ville jeg ikke på grund af sprogbarrieren”, fortæller Euda.
Stiller ikke spørgsmål
Den barriere er hun for længst hoppet over, og i dag taler hun et glimrende dansk, men hun kan stadig huske, hvordan det var ikke at kunne sproget.
Og den erfaring er en stor fordel, når man skal kommunikere med andre i samme situation, mener hun.
”Noget af det, Jean var god til, var at hun på grund af sin baggrund kunne forklare værdien af en fagforening i simple vendinger til os, der havde et meget begrænset sprog. Det er en ekstra kompetence, som jeg også har, og som jeg bruger i mit arbejde som tillidsrepræsentant”.
”90 procent af mine kolleger har udenlandsk baggrund. Jeg tror, de er mere trygge ved at tale med mig som kollega og som menneske, fordi jeg er ligesom dem selv”.
En af de store forskelle på Danmark og flere af de lande, som hun og mange af hendes kolleger kommer fra, er forholdet til ledelsen, fortæller Euda.
”I mange kulturer er man vant til, at man siger ”ja” og gør, som der bliver sagt, uden at stille spørgsmål. Især mine afrikanske kolleger tør dårligt se deres ledere i øjnene, for det gør man ikke dér, hvor de kommer fra. Derfor er der brug for tillidsvalgte, der kan tale deres sag”.
Store forskelle
Trods 18 år i Danmark lægger Euda Santos da Silva stadig mærke til de kulturelle forskelle mellem Danmark og Brasilien.
”Jeg kan godt blive ked af det, når jeg oplever ældre, der sjældent eller aldrig får besøg af deres pårørende. Noget af det, jeg har taget med mig fra mit hjemland, er, at man skal være der for sine nærmeste. Danskerne er heller ikke så åbne. Her besøger vi ikke hinanden, medmindre vi er blevet inviteret”, siger hun.
Andre forskelle tæller dog til Danmarks fordel, mener Euda – blandt andet rettigheder på arbejdsmarkedet som barsel og seks ugers ferie.
Det er rettigheder, som næppe ville have eksisteret uden en stærk fagbevægelse, og det er blandt andet dét budskab, hun som tillidsrepræsentant skal viderebringe til sine kolleger.
Står det til Euda Santos da Silva vil flere tillidsrepræsentanter med anden etnisk baggrund kunne tiltrække medlemmer til fagforeningerne, som det ellers er svært at få fat i.
Derfor ærgrer det hende, at nogle holder sig tilbage, ligesom hun selv gjorde tidligere.
”Jeg tror, der er mange, som er bange for at kaste sig ud i det, fordi de tror, at de skal vide alt. Men man er jo ikke alene. Man kan sparre med de andre tillidsrepræsentanter og med fællestillidsrepræsentanten. Og det med sproget behøver heller ikke at være et problem – tværtimod”.