Artikel: Kvaliteten risikerer at ryge

Antallet af private børnepassere vokser, men de private tilbud kan ikke konkurrere på kvalitet. Det mener lederen af den kommunale dagpleje i Vordingborg, der holder på, at dagplejen bedre kan sikre børnenes trivsel og udvikling.

Af Trine Kit Jensen

En hjemmeside i superflot design, løfte om 100 procent økologisk mad og meget liberale åbningstider. Sådan kan det eksempelvis se ud, når private børnepassere lokker med et skræddersyet, individuelt tilbud til forældre, der ønsker sig noget særligt.  

Christian Barding
Christian Barding

Den slags er ikke let at hamle op med i den kommunale dagpleje i Vordingborg, hvor Christian Barding er leder.  Her bydes der til gengæld på pædagogiske læreplaner, som de 65 børn, der i dag bliver passet i private tilbud, ikke har glæde af.  Hos de kommunale dagplejere med i alt 574 børn er der samtidig bedre kontrol med, at kvaliteten af pasningen er i orden, og også bedre muligheder for at gribe ind, hvis noget halter. 

- I den kommunale dagpleje er der et sikkerhedsnet. I de private tilbud kender vi i realiteten ikke lille Peters hverdag, og der er ingen til at slå bremserne i, hvis noget er galt. Det kan kun forældrene selv, hvis de vel at mærke har det overskud og den indsigt, der skal til, siger Christian Barding. 

Dagplejelederen har da også flere gange oplevet, at forældrepar fortryder valget af privat pasning og flytter barnet til den mere trygge, kommunale løsning. 

- Det, jeg hører fra dem, er, at de her bedre kan gennemskue, hvad deres barn er en del af, siger han.

Mindre kontrol og tilsyn

Enhver kan i princippet nedsætte sig som privat børnepasser.  Der er ingen ansættelsessamtale, og kravene for at blive godkendt er ikke så skrappe som i dagplejen. Godkendelsen går primært på, om hjemmet er egnet til formålet, og det er derfor sværere at sikre, at de private børnepassere har de kompetencer, der skal til, mener Christian Barding. 

Han peger også på, at der ikke er samme grad af tilsyn som i den kommunale dagpleje.  Hos de kommunale dagplejere i Vordingborg er der tilsyn otte gange om året, mens de private børnepassere kun får besøg to gange, og også her er det de fysiske rammer, der er fokus på. 

- Der bliver set efter, om en stejl trappe er sikret med låge eller om en fiskedam er hegnet ind, men tilsynet med børnenes tarv og trivsel er mangelfuldt, siger han. 

Manglen på pædagogisk tilsyn betyder ikke alene, at det bliver sværere at holde øje med, om børnene passes forsvarligt.  Christian Barding ser også en fare for, at mindre ressourcestærke forældre med sociale problemer kan finde på at søge ly i de private tilbud for at ”gemme” sig lidt for den kommunale opmærksomhed.

Mangler fagligt netværk

Ligesom andre steder er en del af de private børnepassere i Vordingborg tidligere kommunale dagplejere, der er røget ud under fyringsrunder. Men selv garvede dagplejere har brug for professionel rådgivning, supervision og et fagligt fællesskab med kolleger. 

Også det er en mangelvare, fortæller Christian Barding, for børnepasserne i privat regi har ikke den samme tætte dialog med kommunens dagplejepædagog og heller ikke de samme muligheder for at indgå i et netværk med andre, der går alene og passer børn. 

- Der er ingen at sparre og vidensdele med, og det går ud over den pædagogiske refleksion, siger han.