Kom bare af sted
Uddannelsen til pædagogisk assistent har både fagligt og personligt givet Grete Møller et gevaldigt løft.
Hun er nu tilbage på jobbet med nye viden, større selvtillid og en mere professionel tilgang til arbejdet med børnene.
Af Trine Kit Jensen
Grete Møller
|
- Det var lidt svært at sidde stille - men det var enormt spændende og givende. Det var dejligt at blive undervist, at få lov at læse bøger, skrive rapporter, fremlægge og diskutere.
Grete Møllers begejstring er til at tage og føle på, når hun fortæller, hvordan det var at starte på uddannelsen til pædagogisk assistent. Efter 12 år som pædagogmedhjælper i Børnehuset Egeparken i Vollsmose var der masser af praktisk erfaring i bagagen. Sammen med det øvrige personale havde hun løbende været på forskellige korte kurser og også til foredrag. Men hun var sulten efter at få mere teoretisk viden om det pædagogiske felt og en mere professionel tilgang til arbejdet med børn. Det ønske fik hun opfyldt, og i dag tøver hun ikke et sekund med at anbefale uddannelsen til andre.
- Der bliver virkelig fyldt på – så se bare at kom af sted, siger hun.
Guld værd
Grete Møller fik merit for sine mange år som pædagogmedhjælper. Det betød, at hun kunne gennemføre uddannelsen på 14 måneder. Hun gik på hold med lutter voksne mennesker over 25 år, der alle havde arbejdet mindst to år på det pædagogiske område, og erfaringsudvekslingen med holdkammerater fra meget forskellige institutioner var guld værd.
- Der var både dagplejere, SFO-ansatte og folk fra specialinstitutioner. Det gav nogle rigtig gode pædagogiske diskussioner og jeg begyndte at overveje min egen rolle i forhold til børnene på en helt anden måde end før. Hvad jeg gør, hvorfor jeg gør det – og om jeg gør det rigtige. Samtidig fandt jeg ud af, at man for eksempel godt kan trække på erfaringer fra en specialinstitution for autister selv om man arbejder i en normalbørnehave, fortæller Grete Møller.
I rækken af teoretiske fag var hun især glad for undervisningen i pædagogik og psykologi, der gav hende et solidt teoretisk fundament, som hun nu kan trække på i det daglige arbejde med børnene i Egeparken.
- Jeg har altid sagt, at jeg er her for børnenes skyld. Men nu er der mere kraft bagved, siger hun.
Mere sikker
Under uddannelsen blev Grete Møller ikke alene bedre klædt på til det pædagogiske arbejde. Hun gennemgik også en personlig udvikling, som hun nødigt ville have været foruden.
- Jeg fik et pusterum i en travl hverdag og kom tilbage med mere ro, større selvtillid og en fast tro på, at jeg havde lært noget, der kunne bruges, siger hun.
At selvtilliden har fået et løft kommer bl.a. til udtryk, når der i dag drøftes pædagogik på hendes arbejdsplads. Her føler Grete Møller sig nu på mere sikker grund, når hun lufter sine holdninger.
- Hvis man har argumenterne i orden og kan begrunde en holdning, bliver der også lyttet - og det er utrolig dejligt at opleve, fortæller Grete Møller, som er glad for den flotte opbakning hun hele vejen igennem har fået fra institutionens leder, Lars Verning Petersen.
Han viste stor interesse for at læse hendes opgaver, og da hun kom tilbage til institutionen holdt han ikke fast i den ”gamle” Grete, men var åben over for, at hun rummede noget mere end før. Grete skal nu på praktikvejlederkursus og i starten af det nye år have en praktikant – og det glæder hun sig til.
- For hvem er bedre til at vejlede end én, der netop selv har taget uddannelsen, siger hun.