FOA viser flaget på Folkemødet

Sundhed for alle skal på den politiske dagsorden. Derfor er FOA taget til Folkemødet på Bornholm.

I denne weekend er der Folkemødet 2012 på Bornholm, en politik-festival, hvor politikere, foreninger, organisationer og borgere mødes for at diskutere aktuelle politiske emner og mærkesager.

FOA er også med på Folkemødet og har slået sig sammen med PenSam under overskriften ”Sundhed for alle”.

Læs også: FOA laver dilemma-event i 3D

Vigtigt at være til stede
For FOA Bornholms formand Joan Prahl Skovgaard er der ingen tvivl om, hvorfor FOA er til stede på Folkemødet.

”Medlemmerne får det ud af det, at vi er synlige og de forhåbentlig får et billede af, at FOA blander sig i debatten om sundhed,” siger Joan Prahl Skovgaard.

Og også formand for Social- og sundhedssektoren Karen Stæhr og forbundsformand Dennis Kristensen, der er begge er taget med til Bornholm, mener, det er vigtigt, at FOA er synlige og blander sig i debatten.

Se hvad de mere siger i FOA TV-indslaget.