• Læs op
• Udskriv

Siden 2020 har vi arbejdet med og ventet på, at en ny ældrelov sparker nyt liv i ældreområdet, fjerner unødvendige bureaukratiske blokeringer, sætter den ældre i centrum og personalet fri. Ved indgangen til i år så det ud, som om vi var ved at være der. Nu var det tid til de endelige forhandlinger.

Og så midt i marts gik noget galt. Patienten fik et tilbagefald. Trods gode intentioner fra alle siden gik forhandlingerne i stå og i stykker, og inden påske gik parterne fra hinanden uden umiddelbar udsigt til en aftale.

I slutningen af denne uge mødes de igen. Måske er det tid til at minde hinanden om, hvorfor vi gik ind i dette arbejde til at begynde med. Tid til at reflektere over mulige veje til at få ældrereformen forhandlet hjem. Opgaven er alt for vigtig for alt for mange mennesker til at lade falde på gulvet.

Derfor er min opfordring til regeringen, at den lytter til partierne udenfor regeringen og til de samarbejdspartnere, som til dagligt arbejder på området. Og ikke mindst finder tilbage til det udmærkede udgangspunkt, og lytter til den kritik, der har været.

Regeringen fremhæver selv, at helhedspleje skal være det bærende princip i en kort og præcis ny ældrelov. Vi skal sætte selvbestemmelse for den ældre. Tillid til medarbejdere og ledelse. Og et tæt samspil med de pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfundet i centrum, skriver regeringen i sit oplæg. Det handler om at se den ældre som et helt menneske.

Alligevel har regeringen ikke taget fat på det problem, at ældre, der bliver visiteret til hjælp i dag, får hjælp efter to forskellige lovgivninger, servicelov og sundhedslov. Det skaber unødigt bureaukrati, og er det modsatte af at se den enkelte som et helt menneske.

Derfor forstå jeg ikke, at man fastholder, at den såkaldte helhedspleje kun defineres som personlig pleje og rengøring.

Vi bliver ældre og ældre, demografien siger, at der kommer flere multi-syge ældre og flere kronikere, der får brug for sygeplejefaglige ydelser. Det er de grundlæggende vilkår, vi skal lovgive efter. Det er den fremtid lovgivningen skal tage højde for.

Sagt helt enkelt: Fremtidens sygehus flytter hjem i den ældres dagligstue, derfor vil der blive et øget behov for at arbejde sundhedsfagligt. Derfor er det strengt nødvendigt at få åbnet barriererne mellem de to eksisterende lovgivninger.

Hvis vi skal lykkes med en ny og forbedret ældrepleje, der kan have den enkelte ældre i centrum, er første skridt at få organiseret hjemmeplejen i små tværfaglige selvstændige teams. Rigtig mange kommuner er allerede i dag godt i gang. Og erfaringerne er fremragende, men der mangler stadig en del.

Det skal en ny ældrelov sikre sker. Det betyder også, at forhandlingspartnerne skal målrette nogle af midlerne til lige præcis denne opgave, og ikke bare kaste dem ind i den kommunale økonomi og håbe på, at tingene kommer til at ske. Vi tvivler ikke på kommunernes gode intentioner, men vi ved også, hvor presset økonomien er i den kommunale hverdag, og hvad der kan ske i kampens hede.

Påsken er overstået. Det er pausen i forhandlingerne om en ny ældrelov forhåbentlig også. Patienten skranter, men det er ikke for sent med livreddende førstehjælp. 

Vores opråb til Christiansborg er at søge tilbage til det gode udgangspunkt der inspirerede arbejdet til at begynde med.

Bragt i Avisen Danmark, den 3. april 2024