GadensStemmer_Sami_lille

2024 Byvandring Gadens Stemmer

Kom med FOA 1 når vi d. 4. juli drager ud på en unik eftermiddagstur i København sammen med Gadens Stemmer

Info om arrangementet

Kursusnummer: 9999244805
Tid: til
Sted: OPSAMLINGSTED,
Målgruppe: FOA 1 medlemmer + ledsager
Ledige pladser 23
Tilmeldingsfrist: 30. juni 2024 16:00
Tilmelding for enkeltpersoner: Medlem

Gadens Stemmer skriver selv om deres ture: ”En byvandring med Gadens Stemmer går lige i hjertet. Guiden inviterer dig ind i en personlig, hjertevarm, men barsk livshistorie fra kanten af samfundet.

Hver guide deler sin egen unikke fortælling om favntag med livet som socialt udsat, med op- og nedture, sejre og vendepunkter. Guiderne er trænet til at formidle deres erfaringer fra de sårbare positioner, de har levet eller lever i, og repræsenterer en bred vifte af livserfaringer indenfor social udsathed, herunder hjemløshed, stofbrug, kriminalitet, sexsalg og psykisk sårbarhed.

På den 90-minutters byvandring tager guiden dig med på en personlig rute gennem et kvarter, og til steder, der har haft særlig betydning for guidens livshistorie Vi tror på, at ægte møder mellem mennesker styrker sammenhængskraften i samfundet.

Byvandringen giver indsigt i livet som socialt udsat, og du møder en guide, der i dag befinder sig på et bedre sted i livet. Vores guider kan ikke rummes på det ordinære arbejdsmarked, men som Gadens Stemmer guider er de eksperter i at formidle, hvor barskt livet kan være. De får en stemme, bliver lyttet til og modtager løn for deres arbejde. Det er Gadens Stemmers formål.”

Vi mødes på: Stampesgade 1, 1702 Kbh. V (ved Metroplads)
og slutter ved: Reden

Turen tager ca. 1,5 time.