Et rigtig godt tilbud til dig

Kære medlemmer

 

Vi er rigtig mange, der har det svært i denne tid – og pandemien trækker ud….

Mange arbejder hjemmefra, vi savner vores sædvanlige fællesskaber og ensomheden vokser.

Vores samarbejdspartner AOF, har lavet online-aftenskolekurser, så kan vi være sammen hver for sig og samtidig bliver klogere og dyrke vores interesserer.

AOF tilbyder en række kurser indenfor det kreative, sprog, motion og foredrag. Alt sammen til en utrolig billig pris.

 

Læs AOF's pressemeddelelse:

Er du klar til at lære noget nyt på AOF’s online aftenskole?

Lyt på foredrag, lær et nyt sprog eller udfold dig kreativt.

AOF har netop udsendt et nyt katalog med landsdækkende onlinekurser til alle, der savner fællesskabet i aftenskolen.

Som et særligt tilbud under corona-nedlukningen koster alle kurser i kataloget kun 100 kroner.

AOF tilbyder nu aftenskolekurser til bare 100,-.

Undervisningen foregår online via din computer, så du kan deltage uanset, om du er ude eller hjemme. Perfekt til dig, som normalt har svært ved at finde tid i en travl hverdag.

I kataloget finder du kurser inden for sundhed, sprog og kreativitet, så du kan nyde din interesse med ligesindede – på behørig afstand bag skærmen.
Inden for sprog kan du fx lære spansk for begyndere, så du får et fornuftigt ordforråd og dermed kan kommunikere på et grundlæggende niveau. Samtidig får du et indblik i spansk kultur og traditioner.

Hvis du hellere vil have gang i kroppen, så tilbyder AOF også yoga til dem, som har brug for at pakke hverdagens gøremål væk, strække ud i muskler led og dermed skabe balance mellem krop og sind.

Har du derimod skruet hænderne godt på og har en masse ideer til kreative projekter, så er der også kurser at finde inspiration på. Du kan fx dygtiggøre dig inden for akrylmaling, hvor du ud fra dine egne ideer vil arbejde med farver, former og overflader, som er billedsprogets grundlæggende redskaber.

Vi glæder os til at byde jer velkommen – både online nu, og når den traditionelle aftenskole åbner op igen!

Se alle aktiviteterne i AOF’s katalog her: https://issuu.com/aofdanmark/docs/online_aftenskolekatalog

www.aftenskole.aof.dk kan du også finde andre onlinekurser, som ikke er omfattet af kampagnetilbuddet.