Kom til årsmøde - nytårskur og få indflydelse på kommune- eller regionsnetværk!

FOA Nordjylland inviterer dig til at deltage i et lokalt årsmøde - nytårskur for kommune- og regionsnetværkene. På møderne holdes der valg til netværket og de er samtidig årets nytårskur, hvor du kan møde andre FOA-medlemmer fra din kommune eller region.

Årsmøde - nytårskur finder sted i januar, februar og marts 2024. Til alle arrangementer er der underholdning, så tjek dato og dagsorden for det enkelte arrangement og tilmeld dig fra uge 47.

Tilmeld dig årsmøde - nytårskur 

Få indflydelse
Til møderne kan I udveksle erfaringer og idéer og være med til at bestemme, hvad netværket skal arbejde med i det kommende år. Et kommune- og regionsnetværk er et stærkt fællesskab, hvor du kan få indflydelse på de initiativer, der vedrører dig og dine FOA-kolleger. I kan fx drøfte lokale beslutninger, der påvirker dig og kollegerne, og I kan komme med bud på, hvordan FOA bedst kan støtte jer.

På møderne er du med til at vælge netværk og netværksledelse, der bl.a. står for at arrangere årsmøde - nytårskur. Til de møder har du en unik mulighed for at være med til at forme netværket, og samtidig kan du hygge dig med dine kolleger.

Vi håber, at du har lyst til at være med, og glæder os til at se dig!

 


Skriv en kommentar på Facebook