Bork Vikingehavn

Rejs tilbage i tiden. I Bork Vikingehavn kan hele familien rejse tilbage til vikingetiden og få et indblik i de vestjyske vikingers liv.

Info om arrangementet

Tid: til
Sted: Bork Vikingehavn
Målgruppe: FOA Midt- og Vestjyllands medlemmer og deres husstand

Gå på opdagelse i husene, mød vikingerne og oplev dem udføre deres daglige gøremål. Læg et offer til guderne, tænd et lys i kirken eller gå om bord på et vikingeskib og indtag vikingepladsen som en ægte viking - og meget mere. Uanset alder er der noget at opleve på Bork Vikingehavn. Små vikinger kan prøve kræfter med forskellige vikingeaktiviteter og vikingelege. Store vikinger kan dykke ned i vikingetidens historier, der bare venter på at blive udfoldet.

På Bork Vikingehavn finder I også en hyggelig café og en velassorteret museumsbutik med forskellige vikinginspirerede varer.

15% rabat på dagsbilletter til Bork Vikingehavn

Besøg www.borkvikingehavn.dk for mere inspiration og billetkøb. Benyt rabatkoden FOA202415 ved køb af dagsbilletter online og få 15% rabat. Rabatkoden skal indtastes i indkøbskurven. Billetten skal medbringes i printet form eller på mobilen.

Bork Vikingehavn - en del af Ringkøbing Fjord Museer

Bork Vikingehavn er en del af Ringkøbing Fjord Museer. Hele vejen rundt om Ringkøbing Fjord kan I opleve den vestjyske historie. Udforsk naturens kræfter i oplevelsesparken Naturkraft ved Ringkøbing, mærk historiens vingesus, når I træder ind ad døren på Kaj Munks Præstegård, eller få det fulde overblik fra toppen af Lyngvig Fyr. Oplevelserne venter bare på jer.

20% rabat på fordelskort købt online til Ringkøbing Fjord Museer

Hele vejen rundt om Ringkøbing Fjord kan I opleve den vestjyske historie. Besøg blandt andet vikingerne på Bork Vikingehavn. Mærk historiens vingesus, når I træder ind ad døren på Abelines Gaard, Kaj Munks Præstegård eller Ringkøbing Museum. Udforsk naturens kræfter i oplevelsesparken Naturkraft ved Ringkøbing og få det fulde overblik fra toppen af Lyngvig Fyr.

Med et fordelskort til Ringkøbing Fjord Museer får I fri adgang til alle oplevelserne. Læs mere om de forskellige typer fordelskort og dine mange fordele på Ringkøbing Fjord Museers hjemmeside www.ringkobingfjordmuseer.dk/fordelskort 

Benyt rabatkoden FOA2024KORT20, hvis du ønsker at købe fordelskort med 20% rabat.

Tilbuddet gælder kun medlemmer i FOA Midt- og Vestjylland med familie

Følgende betingelser er gældende:

● Fordelskortene må ikke videresælges

● Koden må kun benyttes af personale/medlemmer etc.

● Rabatkoden er kun gyldig ved online køb

● Rabatkoden vil være gyldig til og med den 30. december 2024

● Rabatten kan ikke kombineres med andre rabatter