Få svar på efterlønsspørgsmål

FOA Århus medlemmer kan nu få gennemgået både de nye og de gamle regler på efterlønsområdet

Merete Bitsch fra FOAs lokale a-kasse besvarer i et oplæg en lang række spørgsmål, der er relevante for FOA Århus medlemmer, hvad enten de er omfattet af de gamle efterlønsregler eller de nye, der trådte i kraft 1. januar 2012.

Hun vil blandt andet fortælle, hvornår folk kan gå på efterløn og folkepension, hvor meget man kan få i skattefri præmie, og hvor meget af pensionen der bliver modregnet i efterlønnen.

Oplægget bliver holdt 9. oktober i FOA Århus lokaler, Christian X’s Vej 56-58 fra kl 19 til 21. Tilmelding senest 26. september, og den kan ske her.