Hvorfor og hvordan taler vi med patienter og borgere om intimitet/seksualitet

21. august 2024 kl. 19.00-20.30 holder vi webinar om samtaler om de intime og seksuelle udfordringer ved kronisk sygdom/kræft og alder.

Rikke har i mange år lavet oplæg på rehabiliteringskurser og i patientforeninger samt for sundhedspersonale i kommuner, på plejehjem og på sundhedsfaglige uddannelser.

Sundhedspersonalet taler ikke om det, men borgerne efterlyser det. Samtalen om de intime og seksuelle udfordringer ved kronisk sygdom/kræft og alder. 
Befolkningsundersøgelser som ”SEXUS 2019” viser at 90% af befolkningen mellem 16 og 95 år synes at seksualitet er en vigtig del af livet, og viser også, at bl.a. mennesker med diabetes, der får hjælp til deres seksuelle udfordringer pga. nerveskader og åreforkalkning, bliver bedre til at passe deres sygdom og ligger mere stabilt i blodsukker.

Mange i sundhedsvæsenet ved godt, at det er et vigtigt, oftest overset og tabubelagt emne, som hører med til plejen og omsorgen for det hele menneske, og kan betyde rigtig meget for borgerne, hvis det italesættes. 

Der er dog mange, der aldrig taler med hinanden som fagpersoner, eller med borgerne om emnet og synes det er et svært emne at komme ind på. Men hvordan kan vi tale om seksualitet på en god faglig og tryg måde, uden at overskride egne eller borgernes grænser? 

Vi vil på webinaret komme ind på disse ting, og Rikke Thor vil komme med eksempler fra sine møder med disse patient- og borgergrupper.
Vi vil også komme en smule ind på ældre borgere med en demens sygdom, og de specielle udfordringer, der kan være her, når mennesker er kognitivt svækkede.

I er meget velkomne til at komme med kommentarer og stille spørgsmål undervejs, eller sende spørgsmål før webinaret til Rikke, så tager hun det med.
Hvis du har lyst at vide mere om Rikke Thor inden, kan du læse på hendes hjemmeside:

www.rikkethor.dk

Tilmelding

Tilmeld dig her