Uddannelse - neurofysiologiassistent

Neurofysiologi-assistentuddannelsen er et speciale under hospitalsteknisk assistentuddannelse. Uddannelsen veksler mellem skoleperioder og praktik.

Som neurofysiologiassistent arbejder du som regel på et hospital.
På specialet neurofysiologiassistent lærer du, hvordan hjernen og nerverne fungerer, og du er med til at undersøge patienter for sygdomme som epilepsi, hjerneblødninger og andre hjerneskader. Du får kendskab til, hvordan du anbringer elektroder på patientens hoved, passer maskinen der aflæser resultater og videregiver resultaterne til lægen.