• Læs op
• Udskriv

Når finansministeriet skal vurdere samfundsøkonomien, regner de med, hvor meget en skattelettelse vil påvirke folks lyst til at arbejde, men de medregner ikke de effekter, der følger af, om der skrues op eller ned for velfærden inden for fx sundhedsområdet, ældreområdet eller børneområdet. Finansministeriet siger, at de mangler undersøgelser og analyser, der giver belæg for dynamiske effekter af velfærd.

FOA har derfor med hjælp fra Epinion iværksat en ny undersøgelse, som netop dokumenterer, at effekterne af velfærden på beskæftigelsen faktisk er ret store og større end effekterne af skat.

"Det siger jo nærmest sig selv, at det har en positiv indflydelse på den fælles økonomi, at vi kan få gode dagtilbud til vores børn og god pleje af vore ældre. At vi kan få uddannelse og hjælp, når vi bliver syge. Alt det er jo forudsætningen for, at vores moderne samfund kan fungere, men hvis det virkeligt er nødvendigt, så vil vi da gerne bruge nogle kræfter på at skaffe dokumentationen," siger FOAs formand Mona Striib.

Epinion har spurgt danskerne, hvordan de reagerer ved skattelettelser, ændringer i dagtilbud og ældrepleje, og hvilken effekt sundhedstilbuddene har. Og vel og mærke på samme måde, som økonomiprofessor Nina Smith og co. gjorde tilbage i 90'erne - en af de undersøgelser Finansministeriets regnemaskine oprindeligt bygger på.

Dengang svarede 28 procent af danskerne, at de ville arbejde mere. Når man nu spørger danskerne igen på samme måde, svarer mindre end halvt så mange, at de vil arbejde mere med en lavere skat.

"Det viser tydeligt, at finansministeriets regnemaskine er i stykker og trænger til at blive repareret, når det gælder effekten af skattelettelser. Men det er for os endnu værre, at man slet ikke regner på de dynamiske effekter af investeringer i velfærd," mener Mona Striib.

I den nye undersøgelse siger 34 procent af forældre med børn i dagtilbud, at de vil arbejde mindre, hvis der blev færre ansatte i dagtilbuddet, så det resterende personale skulle passe flere børn - altså hvis normeringerne blev dårligere. 20 procent af pårørende til modtagere af ældrepleje siger, at vil arbejde mindre, hvis deres pårørende modtog mindre hjælp og pleje end i dag. Og 18 procent af dem, der er ramt af en længerevarende sygdom siger, at de vil arbejde mere, hvis de fik en bedre behandling.

"Det er altså slående, at når man spørger på samme måde, så har forandringer i velfærdstilbuddene - dagtilbud, ældrepleje og sundhed - alle sammen større effekt på beskæftigelsen end en ændring i skatten vil have. Men alligevel er den eneste effekt, som Finansministeriet regner med ændringer i skatten. Det bør en kommende regering kigge på," forklarer Mona Striib.

Hun anerkender, at Socialdemokratiet har sagt, at de med et såkaldt udvidet forsigtighedsprincip fremover ikke vil anvende positive dynamiske effekter ved skattelettelser som finansiering i finanspolitikken.

"Det er da bestemt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt er så at se på de dynamiske effekter af velfærdsinvesteringer. Og her er vores undersøgelser en god begyndelse."

Kontakt

Forbundsformand Mona Striib, telefon: 23 41 41 98

Hent billede i høj opløsning