FOA giver ordet til medlemmerne
FOA inviterer medlemmerne til at sige sin mening om deres arbejdsvilkår. Deltag i debatten op til folketingsvalget og op til forbundets kongres til efteråret.
Af: Jens-Jørgen Krogh
Rigtig mange FOA-medlemmer oplever, at deres arbejdsvilkår er ændret eller forringet over de seneste år. Færre kolleger, mindre tid, mere dokumentation, mindre menneske, mere system. Sådan lyder nogle af de udsagn, som en række medlemmer er kommet med i et større analyse-arbejde, som forbundet har gennemført i efteråret og vinteren.
”Vi skal lytte både mere og bedre til medlemmerne. Og derfor opfordrer vi endnu flere til at åbne munden og fortælle, hvad de mener om deres egne arbejdsvilkår,” siger forbundsformand Mona Striib om den kampagne, der er startet mandag.
Hun fortæller, at ambitionen er, at FOAs kongres til efteråret får en nyt og forbedret billede af de vilkår, som medlemmerne bakser med til hverdag , så FOA fremover kan sætte mere målrettet ind i kampen for bedre vilkår. Om kort tid er der også et folketingsvalg, hvor det ikke gør det fjerneste, at politikerne læser med og får en større forståelse for de vilkår, som medarbejderne i den offentlige sektor arbejder under.
I kampagnen op til folketingsvalget fortæller en række medlemmer med deres egne ord, hvad de mener om de aktuelle arbejdsvilkår. Hensigten er dels, at politikerne bør lytte, og at andre FOA-medlemmer også bør åbne munden og deltage i debatten om vilkårene i hverdagen.
Det sidste kan ske nu i opslaget herunder:
I kampagnen siger FOA ”Mere menneske – Mindre system”.
”Mange af vores medlemmer er bestemt også både glade for og stolte over deres arbejde. Men helt gennemgående er der et stigende pres i hverdagen. Mange fortæller, at systemet har taget overhånd, og tiden til at bruge sin faglighed – og at vise omsorg og menneskelighed – aldrig har haft det så skidt. Det skal vi fortælle politikerne meget tydeligt,” siger Mona Strib.
Læs mere om kampagnen her.