• Læs op
• Udskriv

Forhandlingerne om de nye overenskomster gået i stå – allerede inden de egentligt er startet op. Det skyldes, at alle de 51 faglige organisationer har valgt at stå bag lærerne, der i 2013 blev lockoutet, og siden gennem et lovindgreb blev tvunget til at følge bestemte arbejdstidsregler.

Det er et grundlæggende vilkår i den danske model, at overenskomsterne indeholder aftaler om arbejdstid, og man har derfor i Forhandlingsfællesskabet indgået en aftale om, at man ikke vil forhandle om nye overenskomster, før man er sikker på, at KL og Moderniseringsstyrelsen optager reelle, frie og fair forhandlinger om arbejdstiden med organisationerne på undervisningsområdet.

”Vi har indgået en musketér-ed med de øvrige faglige organisationer om at stå bag lærernes kamp for det, der er en del af kernen i en kollektiv overenskomst: En aftale om spillereglerne for håndteringen af arbejdstiden. Da der ikke er udsigt til et fælles fundament for en arbejdstidsaftale, må vi meddele, at vi ikke er indstillet på at gå i gang med at forhandle om nye overenskomster,” siger FOAs formand Dennis Kristensen.

I solidaritetens navn
At det store forhandlingsapparat allerede er gået i stå, tegner dystre udsigter for de kommende forhandlinger, og en storkonflikt er desværre allerede rykket et skridt nærmere. Men for de faglige organisationer i Forhandlingsfællesskabet står de kommende forhandlinger i solidaritetens navn, som vil gøre denne overenskomstfornyelse til noget særligt.

”Pagten, vi har indgået, omfatter lærernes arbejdstid, de statsansattes frokostpauser, og en pulje til at hæve lønnen for de kvindedominerede fag og de lavtlønnede. Det er en række problemer, som ikke hver for sig vedrører alle offentligt ansatte. Men da vi alle har noget i klemme, betyder det, at vi alle har brug for at støtte hinanden,” fortæller Dennis Kristensen.

Forhandlingsdelegationerne orienterer KL og Danske Regioner yderligere om beslutningen på politiske møder den 21. december, hvor der også vil være en kort præsentation af Forhandlingsfællesskabets krav. Tilsvarende kan de enkelte medlemsorganisationer præsentere deres krav overfor modparten. Herefter afventes udviklingen, inden de reelle forhandlingerne kan gå i gang.