• Læs op
• Udskriv

57-årige Vivi stod i medicinrummet med ryggen til, da hun på tragisk vis blev knivdræbt af en psykisk syg beboer på bostedet Lindegården i marts sidste år. Social- og sundhedsassistenten er dermed den femte medarbejder i psykiatrien, som er blevet slået ihjel på bare fire år. Det er fem drab for meget.

Dertil kommer alle de medarbejdere, som bliver overfaldet, slået, spyttet på, sparket eller truet på livet. Det er desværre virkeligheden på de åbne bosteder for sindslidende i Danmark i dag. Og det skyldes, at vi de seneste år har set flere og flere meget syge og misbrugende sindslidende blive placeret på de åbne socialpsykiatriske bosteder.

Det er mennesker, der lever så kaotisk og er så voldsomme, at de udgør en stor fare for både sig selv og deres omgivelser. Mennesker, som i flere tilfælde har en dom for vold eller anden kriminalitet med i bagagen. Og mennesker, som førhen var indlagt og under massiv behandling på de psykiatriske hospitaler.

Derfor er både Københavns Kommune og FOA glade og lettede over, at regeringen har besluttet, at Danmark har brug for en anden løsning til disse mennesker. De sygeste og mest kaotiske sindslidende skal have en anden hjælp og nogle helt andre rammer, end de får i dag, det er alle heldigvis enige om.

Så når vi hører skepsis og advarsler mod det nye tilbud om specialiserede psykiatriske afdelinger, så er det trist og ærgerligt, for vi har ikke andre muligheder. Det lader til, at nogle har glemt, hvorfor regeringen foreslog, at de mest farlige og kaotiske sindslidende får nye steder at bo. Det handler om menneskeliv. De nye tilbud skaber mere sikkerhed for både personale og beboere.

Nogle er bekymrede for, at der skal bruges for meget tvang i de nye specialiserede afdelinger. Så lad os slå det helt fast: Vi ønsker IKKE flere muligheder for tvang på de nye steder, end det allerede er muligt i psykiatrien i dag. Men når en psykotisk person går amok med en kniv, skal det være muligt at gribe ind eller låse en dør, før det er for sent.

Vi ved, at det vil være en fantastisk hjælp, hvis vi får de nye steder og kan flytte den relativt lille gruppe farlige og misbrugende sindslidende væk fra bostederne. På Lindegården er det, siden det tragiske drab på Vivi, lykkedes at få flyttet de voldsomste beboere midlertidigt, og det har gjort underværker for både arbejdsklima og tryghed på stedet.

Nu kan medarbejderne igen koncentrere sig om at støtte og hjælpe de øvrige beboere i deres hverdag – uden at skulle kigge sig over skulderen i frygt.
Så lad os nu få de nye tilbud op at stå i en fart. Om ikke andet, så indtil vi finder den bedste løsning i psykiatrien og i stofbehandlingen til disse forpinte og syge mennesker. Ingen kan leve med situationen, som den er i dag.