"Tænk, hvis trivsel også var en opgave, der skulle løses."

Maria,
social- og sundhedsassistent på et plejehjem

”Jeg har været social- og sundhedsassistent siden 2003. Jeg arbejder på et lille plejehjem med 18 beboere. Vi har en rigtig god kontakt til beboerne og de pårørende, fordi vi netop er et lille plejehjem. Som sundhedspersonale bruger vi mere og mere tid på at dokumentere dét, vi laver. Dét går ud over nærværet. Og der kommer flere og flere nedskæringer, og det gør ingenting bedre. Mennesket bag og deres interesser kan betyde alt for at kunne få den bedste alderdom, men det er ikke en ydelse, der skal udføres. Heller ikke selv om det er meget vigtigt for god trivsel. Jeg ville ønske, at livskvalitet og trivsel rent faktisk blev en ydelse, der skulle leveres. Det ville give fokus på det hele menneske og gøre forholdene mere anstændige. Vi kan ikke være andet bekendt, for når du effektiviserer, så går mennesket tabt.”


Mere menneske - mindre system

Hos FOA mener vi, at vi skal lytte til Maria og alle de andre, der er ude på arbejdspladserne hver dag. Dem der ved, hvad der skal til, hvis forholdene skal forbedres. Og dét skal de. Et system, der skal fungere bedre, skal starte med at lytte.

Så vi kan få mere menneske og mindre system.


Lyt til flere historier på "Mere menneske - mindre system"