Rekordhøj erstatning for sexchikane
3 mio. kroner er formentlig Danmarks største erstatning for en arbejdsskade som følge af sexchikane, hvor et FOA-medlem har mistet 75 procent erhvervsevne.
Af: Britta Lundqvist
Opdateret 21. oktober 2014 kl. 7.15.
Lumre sms’er, klamme bemærkninger og ubehagelige berøringer. Sådan var arbejdsdagene for en kvindelig p-vagt, hvor en mandlig kollega udsatte hende for daglig sexchikane.
Sexchikane bliver sjældent anerkendt som arbejdsskade, fordi det ikke nødvendigvis giver varige mén eller nedsat arbejdsevne.
Men kvinden fik en depression, der er anerkendt som en arbejdsskade som følge af personlige overgreb på arbejdspladsen. Hun har ikke kunnet genoptage et arbejde, og hendes tab af erhvervsevne er fastsat til 75 procent.
Det har givet den tidligere p-vagt en erstatning på 3 mio. kroner, som formentlig er Danmarks største erstatning for sexchikane. Halvdelen er udbetalt som engangsbeløb og resten udbetales med et månedligt beløb frem til folkepensionsalderen.
Alvoren og dokumentationen afgørende
”Når erstatningen er blevet så høj, skyldes det alvoren og dokumentationen. Vi har med sms og mails kunnet dokumentere sexchikanen, og det er alvorligt, når det er en kollega, der gør det,” siger socialrådgiver Lissie Kirk, FOA Køge, der har ført sagen for medlemmet.
”Samtidig kunne vi dokumentere, at arbejdsgiveren var vidende om sexchikanen, men ikke handlede tilstrækkeligt på det. P-vagtens mandlige leder henviste til, at det tilhørte privatlivet.”
Sms’er om natten
Kvinden, der ønsker at være anonym, var ansat som p-vagt i fem år, hvoraf det sidste halve år var et rent helvede.
”Vi gik to og to, og han ville kun gå sammen med mig. Han blev ved med at fortælle mig, hvor glad han var for mig, og også om natten sendte han mig sms’er. Han forsøgte også at tage på mig, selvom jeg afviste ham,” siger hun til Fagbladet FOA.
I starten forsøgte kvinden at tackle det selv, mens hun fik det dårligere og dårlige psykisk.
Ingen støtte fra chefen
”Jeg ventede for længe med at gå til chefen, men jeg fik heller ingen støtte der. ’Du er vist heller ikke helt uskyldig’, sagde han til mig. Jeg synes, manden skulle have været fyret, men det skete ikke. Så begyndte jeg at få angst og blev sygemeldt,” fortæller hun.
Kvinden er nu førtidspensionist. Hun har stadig problemer med hukommelsen og forlader nødigt lokalområdet. Det virker angstprovokerende at gå i de gader, hvor hun arbejdede som p-vagt.
”Jeg har fået anerkendt skaden, og det kunne jeg ikke have klaret uden FOA. Men jeg har mistet mit arbejde, og jeg har det stadig psykisk dårligt. Det går også ud over mine børn,” siger hun.
17 procent i FOA udsat
I foråret gennemførte FOA en medlemsundersøgelse om sexchikane. Den viste, at 17 procent af FOAs medlemmer har været udsat for sexchikane inden for det sidste år. Det er især social- og sundhedspersonale, der er udsat for sexchikane, her er det hver fjerde i løbet af et år.
Ifølge sammenligning med tal fra NFA (Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø) er FOAs medlemmer i højere grad udsat for sexchikane end andre beskæftigede i Danmark, og sosu-medarbejdere er den mest udsatte jobgruppe.
I langt de fleste tilfælde er det borgere, brugere eller patienter, der krænker personalet. Det kan være med uønskede berøringer, bemærkninger med seksuelt indhold eller tilbud om sex.
Ser kun toppen af isbjerget
Aktuelt er der tre arbejdsskadesager om sexchikane i FOA, men konsulent Per Grieger-Rene vurderer, at det kun er toppen af isbjerget:
”Problemet med sexchikanesager er, at det er tabuområde, så det er kun en lille brøkdel af sagerne, vi får ind i forbundet, selvom vi ved, at der sker sexchikane hver eneste dag,” siger han.