(3/2) Uddannelse til ledige
SOSU Sjælland tilbyder uddannelsespakker.
Uddannelsespakkerne består af flere moduler, og henvender sig særligt til ledige med ret til 6 ugers jobrettet uddannelse.
Pakker er skruet sammen på en sådan måde, at man når rigtig meget på relativ kort tid.
Fra SOSU-Sjællands hjemmeside:
Retten til 6 ugers jobrettet uddannelse opnås fra 1. ledighedsdag. Den periode du har til rådighed afhænger af, om du er over eller under 25 år.
- Er du over 25 år, skal du gennemføre den jobrettede uddannelse inde for de første 9 måneder af din ledighed.
- Er du under 25 år, skal du gennemføre den jobrettede uddannelse inde for de første 6 måneder af din ledighed.
Starter du uddannelse i opsigelsesperioden, kan du fortsætte uddannelsen i op til 6 uger fra første ledighedsdag, hvis det drejer sig om et forløb du kan tage som jobrettet uddannelse.
NB! Du kan kun deltage i ét samlet kursus- eller uddannelsesforløb!
Der er 2 betingelser for at du kan deltage på 6 ugers jobrettet uddannelse:
- Din A-kasse skal godkende dit uddannelsesønske - evt. i samarbejde med dit jobcenter.
- Du skal vælge din uddannelse fra den landsdækkende positivliste.
Tal altid med din A-kasse og/eller uddannelsesstedet, før du tilmelder dig et kursus.