Velkommen til FOA Lollands nye nyhedsbrev!

FOA Lolland sender fremover et elektronisk nyhedsbrev "Nyt fra FOA Lolland" til alle faglige medlemmer med nyheder, arrangementer og medlemstilbud.

Hvorfor et nyhedsbrev?

Afdelingsbestyrelsen besluttede i 2018 at nedlægge det trykte medlemsblad som led i en ny mediestrategi. På samme baggrund genopstår det som et elektronisk nyhedsbrev.

Der har for mange været følelser forbundet med den gamle papirudgave, men vi håber, at du vil tage godt imod dette nye tiltag. Vi ved, at en elektronisk udgave fungerer rigtig godt i mange andre afdelinger.

Når vi lige har fundet arbejdsgangen i denne nye medieversion, er det hensigten, at FOA Lolland fremover sender et nyhedsbrev. Dermed skulle vi gerne kunne nå ud til jer med spændende aktuelle nyheder og tilbud, der har interessen lige her og nu.

Hvad indeholder nyhedsbrevet?

Nyhedsbrevet vil bl.a. indeholde lokale nyheder om vores politiske arbejde og medlemsservice, faglige og sociale kurser og arrangementer samt korte beskeder fra afdelingen.

Derudover vil nyhedsbrevet også indeholde faglige medlemsfordele og vil med tiden også rumme kontante medlemsfordele, herunder rabatter og tilbud.

Hvem modtager nyhedsbrevet?

Nyhedsbrevet sendes til alle faglige medlemmer, som vi har en mailadresse på.

Har du ikke modtaget nyhedsbrevet fra FOA Lolland, så kan det bl.a. være fordi, vi ikke har registreret din korrekte mailadresse. Du kan rette dine e-mail-oplysninger på Mit FOA eller henvende dig til os på lolland@foa.dk hvis dette skulle være tilfældet.

Ønsker du derimod ikke at modtage nyhedsbrevet fra FOA Lolland, så klik venligst på linket "Afmeld nyhedsbrev" nederst i selve nyhedsbrevet.

Mellem nyhedsbrevene bliver udsendt, gå da gerne ind på FOA Lollands hjemmeside, da der kan være arrangementer eller aktiviteter der er slået op. Men vi tilstræber selvfølgelig, at det kommer ud sammen med nyhedsbrevet!

I ønskes alle en god sommer.