Badelift til handicappede

Foto: Jørgen True

Badelift hjælper handicappede i bassinet

En badelift giver nem adgang for handicappede og et bedre arbejdsmiljø for badeassistent Tim Larsen i Iselinge Svømmehal.

Hvad er det?
Et hejsesystem til at få gangbesværede i vandet. Vi bruger det ved handicapsvømning. For brugerne betyder det, at de kun skal skifte fra egen kørestol til vores badestol for at komme i bassinet, og vi skal ikke længere bruge kræfter på at få dem i vandet.

Hvordan fungerer det?
Ude i omklædningen får handicaphjælperen brugeren over i badestolen, som er en speciel kørestol i rustfrit stål med en belægning, der kan modstå kemikalierne i vandet. Så kan de komme til bruseren, blive vasket og videre til bassinkanten og liften, hvor en sele fastgøres i toppen af badestolen. Liften er monteret på en skinne i loftet. Med en fjernkontrol kører vi liften op og ned og frem og tilbage over vandet.

Facebook: Del dit værktøj på i Teknik-Service-gruppen!
(hvis du ikke er medlem af gruppen endnu, skal du blot anmode om at blive det)