StressAlliancen

Siden 2016 har FOA været med i StressAlliancen, et partnerskab, der vil arbejde for at mindske antallet af danskere, der rammes af stress.

I samarbejdet om StressAlliancen indgår i dag seks partnere, som ud over FOA tæller PenSam, HK, Forsikring & Pension, Hjerteforeningen og Nextstep by Bindslev.  

StressAlliancen arbejder blandt andet på at få indført en national definition af begrebet stress. Der findes nemlig i dag en bred vifte af definitioner – også inden for stressforskning. En fælles forståelse af begrebet kan være en vigtig forudsætning for at sætte politiske mål for at nedbringe antallet af stressramte. På samme vis er det vigtigt at indsamle og skabe evidensbaseret viden inden for området, som også er et indsatsområde for alliancen. 

Du kan læse mere om StressAlliancen og dens visions- og handlingsplan på alliancens hjemmeside.

Fra sensommeren 2018 og frem til årets udgang kører StressAlliancen kampagnen "Overskud. Hele livet". I stedet for alene at sætte fokus på, hvordan vi forebygger stress og hjælper de, der allerede er stressramt, opfordrer StressAlliancen danskerne til også at tale om det, vi gerne skulle have mere af. Nemlig overskud. 

Læs mere om kampagnen på Overkudsdanmark.nu og giv dit bud på hvad overskud er for dig – eller deltag på Facebook.

Vær med i konkurrencen om at kåre din overskudskollega