Dementes livshistorie

Når en person bliver dement, er det svært for vedkommende at holde sammen på sig selv og bevare sin identitet.

Den identitet, man har, er jo et sammenkog af mange ting og oplevelser, man som person har haft indtil nu.

For at kunne støtte op omkring det, er personalet nødt til at kende personens livshistorie. Bed familien om at lave et fotoalbum med alle familiemedlemmer med navne på og hvem, de er.

Det er blandt andet vigtigt at vide:

• Hvor de er født.
• Hvor mange søskende de var.
• Hvad lavede forældrene.
• Hvilken uddannelse fik de.
• Blev de gift? Og med hvem?
• Fik de børn? Hvor mange? Lever de endnu?
• Har de børnebørn? Hvor mange?
• Hvad har de interesseret sig for?
• Er de religiøse? Hvilken religion?
• Hvordan har de gået klædt? Skifter de tøj midt på dagen?
• Bruger de sminke?
• Har de haft langt eller kort hår, og hvordan har det siddet?
• Er hun/han vant til at stå ud af sengen til højre eller venstre?
• Påklædning og frisure.