Nick Poulsen, servicemedarbejder. Foto: Jørgen True
Får fra arbejdspladsen:Bukser, skjorte og T-shirt. Eget tøj: Gummisko.
Foto: Jørgen True

Nick Poulsen, servicemedarbejder

“Jeg glæder mig til lidt farve”
(5 stjerner ud af 6)

Nick:
Det er rart, at tøjet sidder lidt løst, så jeg kan bevæge mig frit. Jeg glæder mig til det nye tøj, som er ved at blive afprøvet. Skjorterne er grøn- og blåmelerede. Det er meget rart med lidt farve, uden at det bliver skrigende. I dag er skjorterne klassisk hvide, sygehusfarvede, og det er lidt kedeligt.

Bukserne forbliver hvide, men det er fint nok. Hvidt ser ordentligt og rent ud. Den største ulempe er, at man hurtigt kan se pletter på det. Værst så det ud engang, hvor jeg havde givet hjertemassage. Der var blod ud over det hele!

“Tøjet giver pondus”

(5 stjerner ud af 6)
Tor Andersen:
Hans uniform er lidt mere frisk, end de fleste andre, jeg har set inden for hans fag. Ofte er man gemt mere væk i en stor kittel. Men her får man lov til at se hans arme, tøjet sidder pænt, tæt til kroppen, og det giver ham pondus. Det er bare, som det skal være.

For at få en sidste stjerne skulle en farve som lys blå eller stålgrå indgå i tøjet. Det giver ligesom hvid et sterilt udseende – og sygehustøj behøver vel ikke altid være hvidt.

Hvordan passer dit arbejdstøj? Fortæl os om det inde på vores Facebook-side