Læs op Udskriv Pressemeddelelse Torsdag den 03.10.2013 Kommuner kontrollerer ikke hjælpen til de ældre Mindre end hver 10. kommune tjekker og kontrollerer underleverandørerne, når private firmaer i hjemmeplejen udbyder hjemmehjælpen til underleverandører. FOA er stærkt kritisk over for kommunerne, som risikerer at svigte de ældre og de oprindelige intentioner om frit valg. Del på Facebook Del på X Send som mail En ny undersøgelse foretaget af analysefirmaet Epinion for FOA viser, at kun otte procent ud af 60 adspurgte kommuner foretager en selvstændig kontrol af underleverandører og vikarbureauer, når det drejer sig om hjemmehjælpsfirmaer, der bruger andre firmaer til at yde omsorg og pleje for de ældre. Det er efterhånden blevet en almindelig trafik, at bruge underleverandører i hjemmeplejen efter at borgernes brug af frit valg er steget. TV2-programmet Operation X om sort hjemmehjælp viste fornylig, hvordan firmaet Tryghedsplejen, der er godkendt i 43 kommuner, stort set ikke selv står for hjemmeplejen. Det har været ”udliciteret” til underleverandører, der af Operation X blandt andet blev taget i at aflønne sort og snyde groft med medarbejdernes uddannelsesniveau. ”Situationen, som vi kender fra byggeriet, er i dag ved at vinde indpas, når det drejer sig om kernevelfærden i den offentlige sektor. Omsorg og pleje udføres oftere og oftere af branchens sorte får uden overenskomst, uden ordentlige arbejdsforhold og næsten altid uden uddannelse. Disse sidegadeleverandører er i dag stort set fritaget for offentlig kontrol. De skal ikke godkendes, og den nye undersøgelse viser nu, at de heller ikke kontrolleres,” siger FOA-formand Dennis Kristensen. FOA mener, at det er landets ældre, der bliver tabere. ”På papiret ligner firmaerne hinanden. Og det ene mere kreative navn overtrumfer det andet. Desværre er vores erfaring, at nogle ældre ikke ved, hvad de har ret til, og hvad de er visiteret til. Derfor er det også nemt at snyde ældre. Operation X-programmet for nylig dokumenterede overbevisende, at mange ældre bliver tørret, så det driver,” siger Dennis Kristensen, der også retter kritikken mod landets kommuner. ”Hvis kommunerne ville, så kunne de også undgå disse historier. Hvis man ligesom staten sagde ja til arbejdsklausuler, og leverandørerne sagde ja til et kædeansvar, hvor også underleverandørerne var forpligtede, så ville det tynde voldsomt ud i sidegadeleverandørerne. Og så bør der naturligvis også foretages en stikprøve-kontrol. Erfaringerne, ved ikke at gøre det, er efterhånden uhyggelige,” mener Dennis Kristensen. Han peger også på, at fædrene bag det frie valg i hjemmeplejen lovede en generel bedre kvalitet, når der kunne konkurreres på ydelserne. ”Erfaringerne har vist ikke helt givet dem ret. I øjeblikket ser vi nærmest også en konkurrence i at malke det offentlige for penge. Det kan hverken ældre, kommuner, medarbejdere eller skatteborgere være tjent med,” mener Dennis Kristensen. Ring til FOA Presse Find pressekontakt Find FOA-talsmand Få en udtalelse fra FOA Tilmeld/frameld Abonnér på pressemeddelelserFrameld pressemeddelelser Pressemeddelelser En aftale der sætter kommunerne før borgerneFOAs hovedbestyrelse anbefaler et ja til de nye overenskomsterOK24 løfter ambulancepersonalets løn og arbejdsforholdFOA: Stor stigning i vold mod plejehjemspersonale vækker stor bekymringOpskoling skal også give ret til tidlig pension Se flere pressemeddelelser Nyt fra FOA OK24: Nu er det medlemmernes turNyt webinar om ny overenskomst for dagplejereFOA inviterer til webinarer om overenskomstresultaterneKender du et velfærdstalent? Mona Striib ønsker FOAs medlemmer godt nytår: ”2024 blive et stærkt og godt år for FOA” Se flere nyheder Debatindlæg Fagforbund i fælles opråb: Vi kan ikke vente seks år. Stop nedskæringerne på sygehusene nu!De velfærdsansattes fagforbund: Vores velfærd rammes af unødvendige nedskæringer, for vi har faktisk penge nokÆldrelov: Regeringen er ved at tabe bolden Se flere debatindlæg