Læs op Udskriv Pressemeddelelse Fredag den 08.12.2017 FOA: Finanslov med skjult makker Finansloven er et fremskridt, men en skatteaftale med skattelettelser vil være katastrofalt, mener FOA. Del på Facebook Del på X Send som mail FOA glæder sig over, at finanslovspartierne afsætter ekstra midler direkte målrettet flere arbejdstimer til ældreplejen. Det er et skridt i den rigtige retning med et langt bedre perspektiv end det forslag, som regeringen fremlagde i august. Det er vi absolut ikke utilfredse med, siger FOAs formand Dennis Kristensen. Med finansloven afsættes 500 millioner kr. ekstra til at give flere timer til deltidsansatte og ansætte flere fuldtidsansatte på plejecentre og i hjemmeplejen. "Det er i høj grad tiltrængt både i forhold til det allerede eksisterende helt urimeligt høje arbejdspres og det stadigt stigende antal flere ældre, der har behov for hjælp og pleje. Disse ekstra penge er bare så tiltrængte, og de vil gøre en forskel," siger Dennis Kristensen. Der afsættes også ekstra penge til udvikling af kvaliteten i erhvervsuddannelsen, men beløbet er beskedent. "Vi mangler social- og sundhedsassistenter og -hjælpere i det meste af landet, og vi skal øge antallet af uddannede SOSU'er til 10.000 om året, hvis vi skal løse de udfordringer, som blandt andet naturlig afgang og de flere ældre skaber. Jeg frygter, at de ekstra midler ikke vil betyde en afgørende forøgelse af antallet af uddannelsespladser," siger han. FOA hæfter sig også ved finanslovens blinde makker, som hedder nye skattelettelser frem for ny velfærd. "Vi kender ikke de kommende skattelettelsers omfang, men man skal ikke regne meget, før man kan se, at større skattelettelser fjerner mulighederne for den nødvendige vækst i de offentlige udgifter, hvis vi skal kunne løfte udfordringerne med blandt andet flere børn og ældre," siger Dennis Kristensen. Han peger på, at hvis man anvender 10 milliarder til skattelettelser, svarer det til, at man i stedet kunne have ansat i omegnen af 26.000 mennesker på fuld tid i ældreplejen eller stort det samme antal pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere i daginstitutionerne. Det er det valg, som politikerne ikke reelt forholder sig til. "Det er noget sludder at sige, at vi kan få både ny velfærd og skattelettelser," mener Dennis Kristensen. "I de kommende år vil presset på den offentlige sektor blot stige og stige. Antallet af børn og ældre i Danmark forøges med 246.000 frem mod 2025. Bruger regeringen nu den største del af det såkaldte økonomiske råderum for de næste mange år, så kan vi ikke for alvor genoprette og udvikle velfærden. Og jeg frygter, at vi end ikke vil kunne opretholde den nuværende velfærd," siger Dennis Kristensen, der sender et klart budskab til forligspartierne: "Lad nu være med at gamble med børnene, eleverne, de syge, de ældre, de handicappede og de udsatte. Drop tankerne om at tømme ud i skatteindtægterne med nye skattelettelser, og lad os i stedet sammen skabe mere og bedre velfærd. Det fortjener danskerne efter næsten ti års økonomisk krise og nedskæringer." Ring til FOA Presse Find pressekontakt Find FOA-talsmand Få en udtalelse fra FOA Tilmeld/frameld Abonnér på pressemeddelelserFrameld pressemeddelelser Pressemeddelelser En aftale der sætter kommunerne før borgerneFOAs hovedbestyrelse anbefaler et ja til de nye overenskomsterOK24 løfter ambulancepersonalets løn og arbejdsforholdFOA: Stor stigning i vold mod plejehjemspersonale vækker stor bekymringOpskoling skal også give ret til tidlig pension Se flere pressemeddelelser Nyt fra FOA OK24: Nu er det medlemmernes turNyt webinar om ny overenskomst for dagplejereFOA inviterer til webinarer om overenskomstresultaterneKender du et velfærdstalent? Mona Striib ønsker FOAs medlemmer godt nytår: ”2024 blive et stærkt og godt år for FOA” Se flere nyheder Debatindlæg Fagforbund i fælles opråb: Vi kan ikke vente seks år. Stop nedskæringerne på sygehusene nu!De velfærdsansattes fagforbund: Vores velfærd rammes af unødvendige nedskæringer, for vi har faktisk penge nokÆldrelov: Regeringen er ved at tabe bolden Se flere debatindlæg