Anita Petersen er igen blevet dansk statsborger

Tidligere på året mistede Anita Petersen sit statsborgerskab, opholdstilladelse og retten til at arbejde. Nu har hun fået det hele tilbage.

Der ventede en ganske særlig gave til Anita Petersen, da hun forleden kom hjem fra Roskilde Festival, hvor hun havde fejret sin 30 års fødselsdag. I postkassen lå en meddelelse om, at hun nu igen kan betragte sig som dansk statsborger.

”Jeg blev så glad, og det var selvfølgelig også en stor lettelse. Nu føler jeg, at min datter og jeg har ro på igen. Men det skal ikke være en hemmelighed, at vi helst havde været foruden den her kamp,” fortæller Anita Petersen.

Anita blev født på Næstved Sygehus i 1987. Hun voksede op i Vordingborg med en thailandsk mor og en dansk far og har dansk uddannelse. Alligevel fik hun i februar at vide, at hun havde fået frataget sit statsborgerskab på grund af en myndighedsfejl: hun skulle ikke have været registreret som dansk statsborger, da hun for 30 år siden blev født i Danmark, fordi hendes thailandske mor og danske far på det tidspunkt ikke var gift.

Den myndighedsfejl kostede hende samtidig opholdsretten i Danmark og dermed retten til at arbejde og forsørge sig selv eller til at få arbejdsløshedsunderstøttelse.

Hun har nu fået officiel meddelelse om, at hun igen har statsborgerskab efter en hastebehandling i Udlænge- og Integrationsministeriet, der bragte hende på lovforslaget til tildeling af indfødsret, som det formelt hedder.

”Stort tillykke til Anita. Det er jeg rigtigt glad for,” siger Dennis Kristensen, forbundsformand for FOA.

FOA spurgte i forbindelse med Anita Petersens sag udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg om det rimelige i, at en borger skal bøde for en myndighedsfejl med mistet arbejde og usikkerhed om det fremtidige ophold i landet.

”Støjberg giver os ret og har på baggrund af Anitas sag omlagt procedurerne,” siger Dennis Kristensen.

Myndighederne skal fremtidigt være udfarende i forhold til at vejlede og rådgive borgere, der på denne måde mister statsborgerskabet, og de skal nu straks indlede en sag om opholdstilladelse og efterfølgende bistå med en eventuel ansøgning om statsborgerskab.

”Det er jeg også glad for, selvom jeg fortsat mener, at retsstillingen burde være således, at man i denne form for Kafka'ske situationer skal bevare opholdstilladelsen og dermed retten til at arbejde, indtil spørgsmålet om tildeling af indfødsret er afgjort af folketinget," fortæller Dennis Kristensen.

Kontakt

Forbundsformand Dennis Kristensen, telefon: 40 18 42 81

Hent billede i høj opløsning