• Læs op
• Udskriv

Stemmer fra velfærdens frontposter

Hver dag yder FOAs medlemmer en stor indsats for at levere omsorg, tryghed, nærvær og service til borgere landet over. De kender velfærdens virkelige vilkår. Og velfærden er presset, fortæller de. Mød vores medlemmer. Lyt til dem. Og lad os sammen skabe bedre velfærd. Så vi kan få mere menneske og mindre system.

Tempoet er højt, når husassistent Helle Aarøe og hendes kolleger skal nå nogenlunde de samme opgaver, uanset om de er en, to eller tre husassistenter på arbejde på aktivitets- og plejecentret Stenhusbakken i Holbæk.

På en helt almindelig hverdag har Helle Aarøe og hendes to kolleger blandt andet ansvar for rengøringen i hver deres faste område i aktivitetscentret, der rummer ældreboliger, plejehotel, sygeplejeklinik og café. Det fungerer fint. Lige indtil der er sygdom, ferie, møder eller weekendarbejde på en af Holbæk Kommunes øvrige aktivitetscaféer. For selv om kun én husassistent er på arbejde, er der en lang række rengøringsopgaver, der skal løses inden kl. 10.00. Et scenarie, der ifølge Helle Aarøe ikke kan lade sig gøre, med mindre der arbejdes rigtig hurtigt.

Meget skal nås 
”Her i huset er der ting, vi skal nå hver dag. Vi skal gøre rent på sygeplejeklinikken, i fem køkkener, fire spisestuer og 17 toiletter inden kl. 10.00, hvor vi skal videre i dagens program og forberede og servere beboernes mad. Der er ikke noget, der hedder, at det kan jeg ikke nå. Derfor gælder det om at sætte turbo på og komme udover stepperne,” fortæller Helle Aarøe.

Hun synes, det er særligt svært i sommerferien, hvor de højest er to husassistenter på arbejde i de ni uger, ferien strækker sig over, og hvor de alt for ofte blot er én på arbejde mandag og fredag på grund af weekendvagt. De to ugedage, hvor der er også er mest beskidt. 

”Jeg synes ikke, det er okay, at vi ikke har ferieafløser. Og når vi siger det til vores chef, får vi altid at vide, at sådan har det altid været. Men da han var ansat som os andre for 10 år siden, var de seks husassistenter her i det samme hus. Dobbelt så mange som nu, ligesom der dengang var 50 husassistenter modsat 25 i dag på ældrecentrene i hele kommunen,” forklarer Helle Aarøe.

Velfærden lider
Helle Aarøe og hendes husassistentkolleger er, ligesom mange andre, presset med hensyn til opgaver og manglende tid til at udføre dem. Når hun kigger sig omkring, ser hun ældre borgere, der sjældent får den nødvendige og kærlige hjælp, de har brug for. Det hele bliver lidt mekanisk, og dem, der egentlig skulle have hjælp til eksempelvis genoptræning på patienthotellet, de bliver til tider fysisk dårligere og mister mobiliteten. Derudover oplever Helle Aarøe også syge borgere, der er overladt til deres ensomhed, fordi de er myndige og ikke ønsker hjælp.

Det hele gør Helle Aarøe trist, ligesom hun også synes, at vi kan gøre det meget bedre med hensyn til mad til de ældre. Modellen med et stort produktionskøkken, der producerer mad til ældre på en lang række plejecentre, er hun ikke tilhænger af. Mad skal være frisk, se appetitlig ud og så skal der helst dufte af dagens ret. Ikke den opvarmede mad, som de ældre borgere må nøjes med. 

”Jeg ville ønske, at meget var anderledes. At vores velfærd gav mig mulighed for at udføre mit job ordentligt, og at folk omkring mig kunne have det godt, understreger Helle Aarøe.

Provokerende pensionssnak
En del af velfærden er ifølge Helle Aarøe også retten til og muligheden for at kunne gå på pension, hvis der er behov. Selv synes hun, det er svært at vurdere, hvad fremtiden bringer. Men hun tror ikke, at hun kan holde til at arbejde som 70-årig. På mange måder oplever hun, at politikernes snak om en sen pensionsalder som virkelighedsfjern og uden omtanke for de mennesker, det rammer. 

”Det er lidt provokerende, at vi skal arbejde til vi dør. For selv om vi har en tidlig pensionsalder, kan man jo vælge at fortsætte med at arbejde, hvis det altså kan lade sig gøre, og at det er det rette for en,” fortæller husassistent Helle Aarøe.