• Læs op
• Udskriv

Danmark var millimeter fra en storkonflikt i slutningen af april måned. Men det endte med et forlig og en økonomisk løsning, som en række faglige ledere på forhånd ikke havde turdet håbe på.

Nu har han samlet sin historie i tekst, fotos og i videoer, der offentliggøres for første gang. Fortællingen findes på www.historienomok18.dk . Alle kan her få et indblik i det maskinrum, der arbejdede i døgndrift, da Danmark var truet af strejke, lockout og forventelige milliardtab for samfundsøkonomien.

Hvad skabte den særlige solidaritetspagt hos fagbevægelsen? Hvorfor blev pagten udfordret undervejs? Hvilken rolle spillede hovedorganisationernes formænd, Lizette Risgaard og Bente Sorgenfrey, da forhandlingerne var i dyb krise? Og hvordan var forløbet natten til den 25. april, da LO-organisationerne lavede det forlig med Danske Regioner, der blev et gennembrud, så alle parter efterfølgende skrev under på overenskomsterne.

Lars Borking giver svaret i et levende mix af tekst, fotos og videoer.

Udgangen på de dramatiske forhandlinger blev en samlet stigning i lønrammen på 8,1 procent over de næste tre år. Det var et par procent mere end arbejdsgivernes oprindelige tilbud. Udmøntningen af pengene sker nu forholdsvist jævnt over de næste tre år – og ikke som ønsket af arbejdsgiverne til sidst i perioden. Det særlige privatlønsværn, der var indført for at sikre at private lønninger steg mere end offentlige, blev afskaffet. Arbejdsgiverkravene om forringelse af senior-ordningerne blev strøget. Akademikerne fik en spisepause skrevet ind i overenskomsten. Lærerne fik ikke en ny arbejdstidsaftale, men en kommission, der skal skabe grundlaget for det.

Endelig fik FOAs social- og sundhedsgruppe ekstraordinære lønstigninger som led i puljen til rekruttering.

Ved urafstemningen i maj/juni måned stemte 95,1 procent af FOAs medlemmer ja til de nye overenskomster.