”En række organisationer har været så venlige at pege på FOA, og nu har jeg meddelt officielt, at jeg er kandidat,” siger Mona Striib.
FOA-formand vil gerne stå i spidsen for kommunalt ansatte
FOAs forbundsformand Mona Striib har meddelt, at hun gerne stiller sig til rådighed som formand og chefforhandler for de godt 560.000 kommunalt ansatte, der er samlet i Forhandlingsfællesskabet (det tidligere KTO).
Af: Jens-Jørgen Krogh
Der er valg til posten den 17. december. Den hidtidige formand, lærernes Anders Bondo Christensen, meddelte allerede før sommerferien, at han stopper på posten.
”En række organisationer har været så venlige at pege på FOA, og nu har jeg meddelt officielt, at jeg er kandidat,” siger Mona Striib.
FOA har tidligere stået i spidsen for de kommunalt ansatte (i det daværende KTO) ved de tidligere forbundsformænd Poul Winckler og Dennis Kristensen. Der er ikke andre, der har meddelt et kandidatur til posten.
Såfremt Mona Striib vælges, så lander hun som chefforhandler midt i en brydningstid for den danske fagbevægelse. Overenskomstforhandlingerne i foråret var dramatiske og meget langvarige – og dramatikken er fortsat til stede, fordi Moderniseringsstyrelsen mener, at en række statsansatte på tekniske skoler og gymnasier alligevel ikke har ret til den betalte frokostpause, som ellers blev aftalt for statsansatte ved OK18.
”Det er juristeri af værste skuffe fra Moderniseringsstyrelsen. Og det er en arbejdsgiveradfærd, der er stærkt udfordrende og provokatorisk,” siger Mona Striib. Hun bakker entydigt personalet op på de berørte undervisningssteder.
”Vi står stadig sammen. Overenskomstforhandlingerne i foråret viste, at vi vil og kan noget sammen som forhandlingsfællesskab, og det passer rigtig godt til den måde, jeg gerne vil arbejde på. Vi mestrede, trods uenigheder undervejs, at finde ud af at stå sammen,” siger Mona Striib.
Hun bebuder ingen paladsrevolution, hvis hun i næste måned vælges til posten:
”Men en lære af forløbet i foråret er måske, at vi langt tidligere, end vi ellers har tradition for, skal tage fat på nogle af de vanskelige diskussioner og clash, der er mellem os i fagbevægelsen. Der er et naturligt og forskelligt fokus, alt efter hvilke medlemsgrupper man repræsenterer. Det skal vi have en tidligere dialog om. Og vi skal forsøge at forstå hinandens bevæggrunde, så vi kan nærme os den fælles kerne, som stadig er så afgørende for medlemmerne,” siger Mona Striib.