• Læs op
• Udskriv

Der er ikke mange nye penge i den nye finanslov. Slet ikke nok til at følge med udviklingen i befolkningen, hvor der kommer flere ældre og flere børn. Det er den overordnede konklusion fra FOAs cheføkonom Kasper Manniche, efter at han har haft mulighed for at nærlæse de mange siders tekst og tal bag aftalen.

”Aftalen ligner til forveksling det forslag regeringen spillede ud med i august, hvis vi ser bort fra de efterhånden rituelle stramninger på udlændingeområdet. Der er ikke mange ekstra penge til sundheds- og ældreområdet og de andre velfærdsområder,” fortæller han.

Det betyder, at danskerne ikke skal sætte næsen op efter det løft i velfærden, der ellers blev lovet fra både finansministeren og diverse forhandlere, da aftalen blev præsenteret. Faktisk tværtimod.

”Væksten på de offentlige velfærdsområder er tæt på de 0,4 procent, som regeringen spillede ud med i august. Dermed er der et pænt stykke op til de godt 0,6 procent, som det kræver at følge med det, vi kalder det demografiske træk. Det handler blandet om, hvor mange flere plejetrængende ældre og børn vi får, og hvor mange flere penge det offentlige skal bruge for at kunne levere den samme service som året før,” forklarer Kasper Manniche.

”Resultatet er, at udgiften per borger samlet set vil falde til næste år. Velfærden per borger bliver ringere. Længere er den sådan set ikke.”

Med grønthøster henover velfærden
Den kommunale økonomi er underlagt et såkaldt moderniserings- og effektiviseringsprogram (MEP). Programmet betyder, at kommunerne hvert år skal effektivisere driften for 1 milliard kroner. Halvdelen af de frigjorte midler bliver som udgangspunkt i den kommunale økonomi, hvor de kan indgå som finansiering i de årlige økonomiaftaler.

De resterende 500 millioner kroner overføres hvert år til staten og kan bruges til prioriteringer "bredt i den offentlige sektor." Det vil sige, også til at finansiere initiativer uden for den kommunale sektor.

”Uanset hvad man vælger at kalde sådan et system, så er der jo tale om, at kommunerne starter i minus, når de skal forhandle med regeringen om, hvor mange penge der skal være til velfærd næste år. Der er på den måde barberet en halv milliard af budgetterne, før man starter på at forhandle sig til flere penge. Og kommunerne bliver på den måde tvunget til at gennemføre meget store effektiviseringer år efter år for at få enderne til at mødes – det system kan ikke fortsætte”, siger Kasper Manniche.

Rekruttering
En af de helt store udfordringer i ældre- og sundhedsvæsenet lige nu, er at tiltrække flere hænder til omsorgsfagene. I særlig grad social- og sundhedsassistenter og -hjælpere. I forliget om finansloven er regeringen og DF enige om at løfte antallet af praktikpladser.

”Noget af det mest positive ved finanslovsaftalen er, at regeringen og DF skriver, at de ønsker en ambitiøs og hurtig aftale, der giver et substantielt løft af antallet af praktikpladser. Så vidt så godt. Desværre ser det ud til, at kommunerne både er ærgerlige og overraskede over, at der i finanslovsaftalen ikke er afsat ekstra permanente penge til en øget dimensionering på SOSU-området. Det er helt afgørende, at der hurtigst muligt kommer en flerårig aftale som løfter antallet af praktikpladser væsentligt - det kan kun gå for langsomt,” siger Kasper Manniche.