Lov om ændring af lov om social service

Høringssvar vedrørende Lovforslag til Lov om ændring af lov om social service

Lovforslaget understøtter borgerens retssikkerhed, idet lovforslaget sikrer, at når rehabiliteringsforløb tilbydes, så tilbydes disse indenfor en entydig lovgivningsmæssig ramme.

Hvis dette skal lykkes, forudsætter det samtidig, at kommunerne er indstillet på, at dette lovforslag ikke er et besparelsesforslag, men er et lovforslag, der skal tage udgangspunkt i den enkelte borgers livssituation, således at rehabiliteringsmålet afspejles i den leverede hjælp.

Siden 2008 er der skåret 5.5 mio. hjemmehjælpstimer i kommunerne. I perioden 2008 til 2013 er antallet af ansatte på ældreområdet faldet med 5.000 stillinger omregnet til fuld tid.