• Læs op
• Udskriv

Men noget er ved at gå galt; vores velfærd er under et historisk pres: Flere børn og ældre betyder, at der mangler medarbejdere til at levere den velfærd, vi alle nyder godt af. Udfordringen ses bredt i den offentlige sektor. Derfor kan vi også indimellem læse historier om dårlig kvalitet, pressede medarbejdere og alt for lange ventelister.

Og hvis vi ser bare lidt frem i tiden, så ser udfordringerne kun ud til at vokse sig endnu større. I sidste ende går det ud over de borgere, som måske har mest brug for fællesskabet hjælp. Samtidig går det ud over de mange medarbejdere, som skal løbe hurtigere, end de gør i forvejen. Det kalder på handling.

Regeringen peger da også i sit grundlag på, at vi skal gå fra at være velfærdsstat til velfærdssamfund med langt mere lokal frihed, ansvar og engagement. Vi mener, at en del af løsningen er et langt tættere samarbejde mellem den offentlige sektor og civilsamfundet.

Det er ikke nyt, at fagprofessionelle og frivillige arbejder side om side. Det sker for eksempel hver dag på landets plejecentre, hvor Røde Kors-frivillige besøger de ældre eller våger over døende. Det sker på sygehusene over hele landet, hvor frivillige patientstøtter hver dag, hjælper med at vise vej og træder til med en snak eller en gåtur – med særligt blik for dem, der ingen pårørende har. Og det sker, når frivillige fra Røde Kors er knyttet til de palliative teams i Region Syddanmark og hjælper med nærvær og tilstedeværelse i terminalfasen.

Sameksistens mellem frivillige og ansatte har i mange år været præget af mistillid og misforståelser. Det er den ikke længere. Frivilligheden har for længst vist sit værd også på de offentlige institutioner – det betyder noget særligt, at et menneske vil dig helt frivilligt. Samtidig kan frivillige være med til at skabe lidt mere overskud til det faglige arbejde og aflaste systemet. Vi ved, hvilken lettelse det er som social- og sundhedsmedarbejder at kunne tilkalde en frivillig våger, når tiden ikke er til at sidde ved den døende i de sidste tid.

Men det er ikke alle opgaver, vi som fagprofessionelle og frivillige skal samarbejde om og langt fra alle opgaver, der kan varetages af frivillige. Mange opgaver kræver det løses af fagligt kompetence medarbejdere. Frivillige skal aldrig løfte myndighedernes ansvar, og de sundheds- og plejefaglige opgaver skal naturligvis løses af dem, der har kompetencerne til det. Men frivilligheden kan supplere og skabe merværdi til den gode og dygtige faglige indsats dér, hvor det giver mening for den enkelte borger eller institution. Fælles for de frivillige og fagprofessionelle er nemlig, at de brænder for at gøre en forskel for mennesker, der har behov for hjælp og støtte.

I dag er frivillighed mange steder en integreret del af arbejdsgangene på for eksempel plejehjem og sygehuse. Og heldigvis er der mange steder opbygget et godt og tillidsfuldt samarbejde. Medarbejderne er klar over, at de frivillige ikke udgør nogen trussel. Det skyldes ikke mindst, at de frivillige er helt klar på, at de ikke skal blande sig i de ansattes arbejde. Set fra vores perspektiv er der altså tale om en ren win-win situation, som både borgere og medarbejdere har glæde af.

Vi ved godt, at et tættere samarbejde mellem offentlige myndigheder og civilsamfundet ikke løser alle velfærdsstatens udfordringer. Men der er et uforløst potentiale i at frivillige og fagprofessionelle samarbejder i hverdagen til gavn for dem, vi har en fælles mission om at hjælpe.

Den nye regering peger på, at et stærkt lokalt civilsamfund og frivilligt foreningsliv er det, der binder os sammen på tværs af landet i lokalsamfundet, og den lægger tydeligt op til en tættere inddragelse af frivillige foreninger i velfærdssamfundet eksempelvis på ældrecentrene. Det er et godt udgangspunkt for at opbygge et mere systematisk og strategisk samarbejde mellem det offentlige og civilsamfundet.

Et arbejde som kan bidrage til fremtidens velfærdssamfundet, hvis vi gør det rigtigt, så ressourcerne bruges smart.

Bragt i Avisen Danmark, den 15. januar 2023