• Læs op
• Udskriv

I Sygehussamarbejdet repræsenterer vi de regionalt ansatte i sundhedsvæsenet, og vi har ventet i årevis på en reform, der kan være med til at løse de store udfordringer, sundhedsvæsenet står med, hvis vi også i fremtiden skal kunne sikre et stigende antal patienter de sundhedstilbud, de har brug for.  

Derfor er vi glade for, at regeringen nu inviterer til forhandlinger, men vi appellerer til alle partier om at kæmpe for, at reformen bliver mere ambitiøs end det, regeringens udspil lægger op til.

Det er nødvendigt, hvis vi skal sikre den kvalitet og sammenhæng i sundhedsvæsenet, som alle ønsker.

Kommission om robusthed skal sigte bredt

Den største udfordring på tværs af regioner og kommuner er manglen på medarbejdere. Det går ud over patienterne, som møder travle ansatte eller må vente på behandling.

Det går ud over arbejdsmiljøet, hvilket yderligere vanskeliggør rekruttering og fastholdelse af de sundhedsprofessionelle, vi har så hårdt brug for.

Derfor kvitterer vi for, at regeringen vil tænke nyt og inddrage de faglige organisationer i at finde nye måder at gøre sundsvæsenet mere "robust" på.

Kommissionen bør dog ikke kun ser på individuelle løsninger, der pålægger medarbejderen ansvaret for at øge arbejdsstyrken ved at tage flere akutte vagter, udskyde pensionen eller være mere fleksibel.

Den skal også inddrage strukturelle løsninger, der gør systemet mere robust og styrker arbejdsmiljøet – eksempelvis brug af data til at forudsige spidsbelastninger og undgå spildtid, rigtig normering fra start, skarpere prioritering, udvikling af nye digitale løsninger, mindre ledelsesspænd og mere indflydelse på eget arbejdsliv. Også her er der brug for høje ambitioner og det haster, for problemerne presser på i hverdagen.

Kvalitetsplan skal stille krav til kommunerne

En anden kendt problematik er behovet for nationale kvalitetsplaner for de kommunale tilbud. Det er afgørende for at bekæmpe ulighed i sundhed og sikre alle patienter adgang til gode tilbud – uanset hvor de bor. Her kommer regeringen med et godt første skridt med nationale kvalitetsplaner for kommunernes tilbud til patienter med kroniske sygdomme.

Men også her skal den endelige reform være mere ambitiøs. Vi skal sikre, at en national kvalitetsplan stiller krav til kommunerne – og ikke blot anbefalinger, som kan afviges. Og vi skal sikre planer for alle de kommunale tilbud – både i forhold til kronikere, genoptræning og psykiatri.

Reformen er ikke gratis

Til sidst pengene. Her er brug for et opgør med mange års underfinansiering af sundhedsvæsenet, og der er brug for nye penge til investeringer i blandt andet IT-systemer, der taler sammen på tværs af sygehuse og kommuner og digitale behandlingsmetoder i patientens eget hjem.

Regeringen skal have ros for at sætte penge af til, at vi fremover bliver flere ældre og børn og dermed flere borgere med behov for sundhedstilbud. Men hvad med penge til at forbedre arbejdsmiljøet? Til nye behandlinger og ny medicin? Og til opfølgende behandling til de mange, der i dag lever længe med sygdomme, som tidligere var dødbringende?

Udover det demografiske træk på årligt én procent skal sundhedsvæsenet tilføres yderligere én procent i årlig økonomisk vækst for at kunne følge med stigende opgaver og udgifter. Derudover er der brug for midler til at investere i alt det nye, som skal få reformen til at fungere.

Selv med en vellykket reform uden et eneste bump på vejen vil der være brug for, at politikerne tager ansvar, prioriterer samt afstemmer forventninger med vælgerne om, hvad sundhedsvæsenet kan og ikke kan. Hvor hårde prioriteringerne bliver, afhænger af den økonomi, der afsættes.

Bragt i Altinget Sundhed, den 25. marts 2022