Det er ikke de psykisk syge, der er farlige
Det var umuligt at se dokumentaren ”Sindssygt farligt arbejde” om livet på et bosted for psykisk syge og misbrugere, som blev vist på TV2 for nylig, uden at få en klump i halsen. Sådan havde jeg det også. Især da jeg så personalet flygte ind på personalekontoret, fordi en af borgerne havde en pistol. At se den frygt i personalets øjne gjorde indtryk på mig.
Af: Torben Klitmøller Hollmann, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA
Men det der gjorde allerstørst indtryk, var at se den pine, frygt og angst som beboeren bar i sig. At se et andet menneske med så voldsom en smerte i sig, får det til at løbe koldt ned ad ryggen.
For hvad var det i virkeligheden vi så på TV2? Det var en mand, der lider af en stærkt invaliderende psykisk sygdom, som ikke får den hjælp, han har brug for. Han er ikke farlig. Han er forpint, og har brug for hjælp. Og det er tydeligt i programmet, at den hjælp får han ikke.
Det er det, der skræmmer. Det er det, der gør det farligt. Det farlige er, at du og jeg og resten af Danmark i årtier har vendt det blinde øje til de mennesker, der har det sværest i vores samfund.
Ville vi vende det blinde øje til en borger med hjerte/kar sygdom, kræft eller en anden livsstilsygdom? Ville vi lade dem sove på gaden, lade dem går for lud og koldt vand så længe, at de til sidst ikke kunne holde sammen på sig selv mere?
Det der også bekymrer mig, er det indtryk udsendelsen efterlader af de af vores medborgere som lider af en psykisk sygdom.
Jeg har arbejdet mange år i psykiatrien, og til dig der sidder derude, med uro i maven ved tanken om at møde en der lider af en psykisksygdom: Det er ikke borgeren med den psykiske lidelse, du skal være bange for - det er de beslutningstagere og resten af samfundet, som i årtier ikke har prioriteret psykiatrien, ikke har set problemerne i øjne. Det er dem, der er farlige.
Det er samfundets blinde vinkel overfor de psykisk syge, der er skyld i, at FOAs medlemmer skal gå bange på arbejde, mod alle odds hjælpe borgere der ikke får den behandling, de skal have. Og opleve borgere som reagerer voldsomt pga. underbehandling eller måske slet ingen behandling. Vi skylder alle i psykiatrien, borgere som ansatte, at det bliver ændret, og muligheden ligger der nu.
Skal det ske kræver det, at politikerne i folketinget kravler ned af deres respektive kæpheste, er modige og laver en plan for psykiatrien, der rækker udover deres egen valgperiode - der er ikke plads til flere skåltaler og kvikke løsninger - vi skal ikke bare gøre det godt, vi skal gøre det grundigt.
Så næste gang du møder et menneske med en psykiske lidelse, så husk han eller hun er ikke farlig, bliv stående og ræk hånden ud. Vi skal ikke stigmatisere medborgere med en psykiske lidelse ud fra et tv-program. Selvfølgelig skal TV2 vise, hvordan hverdagen kan være på bostederne, hvor syg man i virkeligheden kan blive, hvis man ikke får den rette hjælp. Hvor presset arbejdsmiljøet, sikkerheden og fagligheden er for medarbejderne. Det er en vigtig dokumentation.
Og lad TV2 programmet “Sindssygt farligt arbejde” blive en øjenåbner, der afstigmatiserer psykisk sygdom, og giver os mod og lyst til at handle.
Bragt i Sundhedsmonitor, den 18. marts 2022