• Læs op
• Udskriv

Rigsrevisionen har netop afgivet beretning til Folketinget om forvaltningen af handicapområdet. Beretningen er både forstemmende og befriende læsning.

Forstemmende, fordi beretningen viser, at kommunerne på en række punkter bryder loven, og fordi Social- og Ældreministeriet trods sin viden om kommunernes ulovligheder, ikke har fulgt op på det.

Befriende, fordi Rigsrevisionen og statsrevisorerne så klart dokumenterer og kritiserer kommunerne og Social- og Ældreministeriet for ikke at leve op til deres ansvar eller bare loven.

Vi er dybt bekymrede, men desværre ikke overraskede, over beretningens konklusioner. Andre undersøgelser har peget i samme retning, men nu har vi også Rigsrevisionens ord for, at der er store problemer med at sikre, at mennesker med handicap får den indsats, de har behov for og ret til. Det hverken kan eller skal vi som samfund leve med.

Vi kan ikke bryste os af at være en retsstat på den ene side, mens vi på den anden side lader hånt om menneskers rettigheder. En retsstat forudsætter i sagens natur retssikkerhed.

Strukturelle ændringer tager tid

Det var netop en bekymring for sårbare menneskers retssikkerhed, der var årsagen til, at vi for godt fem år siden stiftede Retssikkerhedsnetværket. 

Vi repræsenterer en række organisationer, som på forskelligt grundlag har konkluderet, at der er en skadelig udvikling i gang på dette felt. Netværket blev stiftet med det mål at arbejde for at højne retssikkerheden på det sociale- og beskæftigelsesrettede område. Rigsrevisionens beretning slår fast med syvtommers søm, at behovet kun er blevet større.

Statsrevisorerne opfordrer på baggrund af Rigsrevisionens beretning, at Folketinget overvejer, om der er strukturelle problemer bag de tilbagevendende problemer på handicapområdet. 

Den opfordring deler vi, og kan vi bidrage i den sammenhæng, stiller vi os gerne til rådighed med input. Beretningen viser med al tydelighed, at der er behov for at se på og løse de strukturelle problemer.

Ændringer på det strukturelle niveau har det dog med at tage tid, og der er behov for at handle her og nu. Derfor har vi et par forslag til, hvordan retssikkerheden på det socialretlige område umiddelbart kan styrkes her og nu, også uden det kræver store finanslovsforhandlinger. 

Godtgørelsesordning

Vi bør indføre en godtgørelsesordning for velfærdstab. Med den nuværende lovgivning og retspraksis kan kommunerne spare penge ved at træffe en åbenlys retsstridig afgørelse for eksempel ved at tage hjælp i hjemmet fra en person med handicap eller en svækket ældre.

Det skyldes, at kommunerne i den periode, hvor Ankestyrelsen behandler en klagesag, har en besparelse på hjælpen, da praktisk hjælp ikke kan gives med tilbagevirkende kraft.

Der er eksempler på, at klageperioden trækker ud i flere år på grund af kommunens forhold, og at kommunen opnår store besparelser, mens borgeren i samme periode oplever et langvarigt velfærdstab.

Vi foreslår derfor at indføre en ordning, så en kommune kan blive pålagt at skulle betale en godtgørelse, hvis eller når kommunen ved en grov tilsidesættelse af sine pligter efter serviceloven påfører borgeren et ikke uvæsentligt velfærdstab.

Det vil typisk være situationer, hvor borgeren får afslag på eller afgørelse om ophør eller nedsættelse af hjælp eller støtte, som borgeren er berettiget til i medfør af serviceloven. Ordningen skal administreres af Ankestyrelsen, som kan tage sagen op af egen drift eller i forbindelse med omgørelse af en klagesag. 

Det er vores vurdering, at en godtgørelsesordning vil virke præventivt i forhold til den nuværende grænsesøgende og ulovlige afgørelsespolitik, særligt hvis ordningen kombineres med en offentliggørelse, så alle kan se, hvilke kommuner der har betalt godtgørelser.

Ordningen vil desuden give borgeren et lille økonomisk plaster på såret på grund af kommunens retsstridige adfærd. Ordningen bør for at minimere administrationen indgå i det allerede eksisterende klagesystem. Derfor bør det være Ankestyrelsen, der skal påse, om kommunen skal betale en godtgørelse.

Tag både små og store skridt

Foruden ovennævnte ordning kan der tages en række mindre tiltag for at højne retssikkerheden, og som uden videre kan være med til at underbygge retssikkerheden. Det kunne for eksempel være at fastsætte en tidsfrist for, hvornår kommunen skal efterleve Ankestyrelsens afgørelser, så kommunerne bliver forpligtet til at agere inden for den fastsatte frist.

Forslaget ligger i tråd med det lovforslag, som regeringen netop har fremsat om at give Ankestyrelsen ret til at stille skærpede krav til kommunerne.

Lovforslaget indebærer, at Ankestyrelsen kan pålægge kommunalbestyrelserne at udarbejde en handleplan for at sikre højere juridisk kvalitet i kommunernes sagsbehandling, hvis Ankestyrelsen i stort omfang må omgøre kommunens afgørelser.

Det er i den forlængelse oplagt at forpligte Ankestyrelsen til at foretage praksisundersøgelser på de områder, hvor der viser sig mange fejl i kommunernes afgørelser. På den måde vil Ankestyrelsen hele tiden sætte fokus på de områder, hvor der er størst problemer.

Ovennævnte forslag kan ikke ses som fyldestgørende i forhold til problemerne det socialretlige område. Derfor vil vi opfordre regeringen og Folketinget til hurtigst muligt at tage initiativ til at løse de strukturelle problemer, som Rigsrevisionen nu også har dokumenteret. Et arbejde, retssikkerhedsnetværket gerne bidrager til.

Det mere langsigtede arbejde bør dog ikke stå i vejen for, at regeringen hurtigst muligt tager mindre initiativer, som her og nu er med til at genoprette retssikkerheden.

Vi må ikke være bange for at tage små skridt, mens vi forbereder de store. For den nuværende situation med manglende retssikkerhed for udsatte mennesker kan eller skal vi som samfund ikke leve med. Hverken på den korte eller lange bane.

Retssikkerhedsnetværket:
Birgitte Arent Eiriksson, vicedirektør, Justitia
Bjarne Hastrup, administrerende direktør, Ældre Sagen
Maria Melchiorsen, forbundssekretær, FOA 
Jon Krog, branchedirektør, Selveje Danmark
June Crondahl, leder af KFUM’s Sociale Arbejdes Retshjælp
Klaus Høm, direktør, Scleroseforeningen

Bragt i Altinget, den 3. maj 2022