• Læs op
• Udskriv

Sundhedsvæsenet skal i højere grad fokusere på borgernes hele liv. Det er ikke nok at behandle én sygdom for så at udskrive patienterne til uvished og manglende hjælp til at indrette en hverdag på den anden side af indlæggelse.

I dag vil en borger med en kronisk sygdom opleve alt for ringe overgang fra de forskellige dele af sundhedsvæsenet. Det skaber utryghed hos den enkelte og alt for stor ulighed i den hjælp, man kan få. Det kan og skal vi gøre bedre.

Vi skal styrke sundhedsvæsenet tæt på borgeren. Det kræver, at vi ser på behovet hos det enkelte menneske både fysisk, psykisk og socialt samt sætter ind ud fra et samlet billede af borgerens liv.

Vi skal spørge borgeren, om de har nogen, der kan træde til og hjælpe dem i de første dage derhjemme, og om de kan overskue at komme til kontrol i næste uge. For hvis svaret er et nej, skal vi tilbyde dem hjælp – det kan være en social- og sundhedshjælper eller madservice et par dage samt transport til kontrolbesøget.

Alt for ofte ser vi forløb starte hos den praktiserende læge og slutte brat med en udskrivelse uden syn for borgerens liv. Der skal ske opfølgning, så borgerne uanset postnummer og livssituation kan få det bedst mulige liv i eget hjem og en forebyggende indsats tæt på borgeren, som forhindrer genindlæggelser.

Strategi skal sikre tidlig opsporing 

En ny kronikerstrategi skal være en del af en ny sundhedsaftale, som placerer sundhedshuse tæt på borgerne. Ved at flytte sundhedsvæsenet ud i nærområderne, kan de områder, hvor socialt udsatte bor, prioriteres højere. Og dertil kan vi – måske i samarbejde med lokale boligforeninger – indrette tilbuddene, så de passer til de borgere, som faktisk har de største behov.

Vi ved, at afstanden til sundhedstilbuddene er en udfordring for de mindst ressourcestærke borgere. Mange møder derfor ikke op til kontrol og behandling.

I en undersøgelse fra Region Sjælland fra 2017 har 40.700 patienter undladt at bruge sundhedsvæsenets tilbud i løbet af et år grundet transportproblemer. Mange borgere med kroniske sygdomme vil falde i denne kategori.

Sundhedsvæsenet skal være tilgængeligt for alle, og der skal der i højere grad sættes ind med tidlig opsporing. Vi har gode erfaringer fra dele af hjemmeplejen, hvor medarbejderne med redskaber som blandt andet triagering og habitualskemaer har arbejdet systematisk med tidlig opsporing.

De erfaringer kan overføres bredt. For eksempel skal vi bruge data til at finde de udsatte borgere, der ikke kommer til læge, så en sundhedsperson kommer til dem og ikke omvendt.

Styrket indsats kræver politisk mod

Hvis vi opruster sundheden hos borgerne og i nærområdet, kan mennesker med kroniske sygdomme undgå mange indlæggelser og genindlæggelser. Og vigtigst af alt kan de få et bedre liv, fordi der sættes ind tidligere.

For en borger med diabetes betyder det eksempelvis, at man kan forebygge sår på fødderne, som i yderste konsekvens kan betyde, at de undgår amputation.

Alt det her kræver, at politikerne har mod til at tage et opgør med lappeløsninger og kvikfixes. Vi har ikke brug for en ’pakke’, der hæver niveauet af behandling af én sygdom. Vi har brug for en grundlæggende anden måde at tænke sundhedsområdet på.

Et opgør med sygdomsforløb, der er styret af, hvilke tilbud en borger passer til – og hvor mange desværre ikke passer ind – og i stedet forme tilbuddet efter borgerens liv og behov.

Bragt i Altinget 27. august 2021