• Læs op
• Udskriv

Ifølge Finansministeriets beregninger vil regeringens forslag til næste års finanslov og udspillet til en ny ret til tidlig pension trække i omegnen af 10.000 danskere ud af arbejdsmarkedet.

Og det er en katastrofe, må man forstå.

Frugterne er plukket
Nu har finansministeriets regnemaskine ud over at hvile på et svagt og usikkert empirisk grundlag også politisk slagside til højre, men selv hvis man spiser deres påstand, så er det hul i hovedet at besætte så meget om arbejdsudbud, som vi oplever det fra blå blok og omegn.

Skiftende regeringer har de seneste mange år gennem såkaldte arbejdsudbudsreformer plukket først de lavt- og efterhånden også ret mange af de højthængende frugter.

Faktisk i sådan en grad at øvelsen i dag i højere grad handler om at pine og plage de svageste danskere af princippets skyld.

Det blå fokus på den hellige ”nødvendige økonomiske politik” er blevet så fastlåst, at man ikke engang midt i en verdensomspændende sundheds- og økonomisk krise er i stand til at løfte blikket fra ideologiske manualer et øjeblik.

Arbejdsudbudsreformer virker ikke længere
Sandheden er, at arbejdsudbudsreformer ikke virker. I hvert fald ikke længere.

Tidligere overvismand Torben M. Andersen har sagt det sådan her:

”Pointen er, at der ikke er nogle lavthængende frugter tilbage. Dem, der er på overførsler, er det enten, fordi vi har ønsket at udvide vores velfærdsordninger som for eksempel barsel, eller fordi de er i en vanskelig situation, har sociale problemer, har været længe væk fra arbejdsmarkedet og så videre.”

Med andre ord: Hvis vi ønsker at udvide arbejdsstyrken – og det er der god grund til alene på ældreområdet, står vi overfor at mangle 40.000 ansatte om ti år på grund af demografien – så er det nødvendigt at rette blikket mod mere positive incitamenter, end dem der har præget den traditionelle politiske tankegang de seneste år.

Fokusér på arbejdsmiljøet
Her er et forslag til at øge arbejdsudbuddet uden at slå de svageste oven i hovedet:

Vi har brug for en meget bedre forebyggelse af nedslidning og et meget mindre belastende arbejdsmiljø.

Det vil både nedbringe brugen af tidlig pension og samtidig øge ønskerne om og mulighederne for, at seniorerne arbejder både mere og længere.

Det nytter ikke noget, at folk skal arbejde, til de er 70 år, når vi har et arbejdsmiljø, hvor folk mærkes af nedslidning og stress. Der skal vi tage fat.

Flere år på arbejdsmarkedet
Det handler om at styrke arbejdspladsernes og arbejdsfællesskabernes muligheder for og kompetencer til at forebygge nedslidning og til at skabe et godt, sundt og sikkert arbejdsliv for både seniorerne og deres kolleger.

Hvis danskerne får bedre muligheder for at vælge et godt, sundt og sikkert seniorarbejdsliv og vælge, hvornår og hvordan man ønsker at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, viser adskillige undersøgelser, at flere og flere danskere ønsker at blive længere på arbejdsmarkedet.

Det er meget mere effektivt og værdigt for alle parter, end at udvikle flere udspekulerede måder at pine de svageste af os, i håb om at det måske kan hæve det hellige arbejdsudbud med en håndfuld flere med tiden.

Bragt i Altinget, den 27. oktober 2020