• Læs op
• Udskriv

De ældre på plejecentrene har måtte undvære besøg fra deres kære i nu flere måneder, og det er godt og rigtigt, at der åbnes op for, at pårørende igen kan besøge de ældre rundt om på plejehjemmene. Både som ældre og pårørende har det været en meget hård periode at skulle igennem.

Men vi må ikke lade frustrationen over ikke at kunne se sine kære overskygge de faglige argumenter for at gøre det på en sundhedsmæssig forsvarlig måde.

Fra politisk side er der afsat midler til at begynde genåbningen, og vi er i løbende kontakt med Sundheds- og Ældreministeriet for at sikre, at retningslinjerne er på plads for medarbejderne og de pårørende.

For en ukontrolleret genåbning uden ens retningslinjer kan blive katastrofal.

Ældreplejen skal ikke genåbnes
Et enkelt tilfælde på et plejecenter eller på en hospitalsafdeling risikerer at brede sig hurtigt og få tragiske konsekvenser.

Vi har i lang tid presset på for at få testet alle medarbejdere, så risikoen for at de bærer smitten ind på sygehuse og plejecentre. Når vi genåbner sygehuse og plejecentre for besøg, øger vi risikoen for, at covid-19 både kommer ind på afdelingerne og bliver taget med ud.

Jeg vil ikke anbefale en genåbning af ældreplejen, inden vi har set en fuld implementering af retningslinjer for besøg, at værnemidlerne er til rådighed og bruges, og at det ekstra personale er ansat.

Der skal både ansættes ekstra rengøringspersonale for at sikre hygiejnisk rengøring af plejecentrene, og der skal ansættes ekstra social- og sundhedspersonale, så den ekstra opgave med at sikre, at besøg fra pårørende sker på en forsvarlig måde.

Det er ikke nok, at retningslinjer og de økonomiske ressourcer er meldt politisk ud. Kommunerne og den lokale ledelse skal have implementeret ekstra rengøring, mere personale og værnemidler på hvert enkelt plejecenter.

Fortsæt med at bakke faggrupperne op
Og så skal vi huske på, at medarbejderne i sektoren har taget udfordringen, de skiftende retningslinjer og det øgede pres med anerkendelsesværdig ro og faglighed.

En social- og sundhedshjælper kan ikke erstatte en pårørende, men jeg hører historier fra hele landet om, hvordan personalet gør en ekstraordinær indsats for de ældre og syge.

De har blandt andet hjulpet de ældre med besøg via iPads, skrevet breve og ringet til de pårørende. De har sunget, danset og gået ture langt oftere, end det normalt er muligt.

Krisen har vist, at vi kan bringe meget mere nærvær og værdighed i plejen af vores ældre, hvis medarbejderne blot for tid til det. Vi har også set, hvordan krisen får lokalsamfundet til at spille en aktiv rolle ved for eksempel at sende blomster eller synge en sang på terrassen.

Og vi har set omverdenens opbakning og taknemmelighed overfor de faggrupper, der har garanteret vores ældre og syge pleje og omsorg.

Alt sammen er ting, der gerne skal fortsætte efter krisen.