• Læs op
• Udskriv

Som fagfolk har vi længe vidst, at rengøring og hygiejne er afgørende for at forhindre smitsomme infektioner i at sprede sig som ringe i vandet. Den viden er de seneste måneder blevet folkelig. Coronakrisen har mindet os alle om, at en stærk hygiejne- og rengøringsindsats gør en forskel.

Ikke blot har indsatsen bidraget til at holde antallet af coronasmittede nede. Den har også gjort sit til, at influenzasæsonen stoppede brat op.

Allerede i slutningen af marts var antallet af influenzaramte faldet med 70 procent, og vi har set det laveste antal indlagte med influenza i fem år. Og ikke mindst er 671 færre døde af influenza end sidste år, viser tal fra Statens Serum Institut.

Derfor er det vores håb, at hygiejne- og rengøringsområdet fortsat prioriteres på den anden side af coronapandemien.

Det kræver først og fremmest, at samfundet – og særligt beslutningstagerne – ændrer det syn, der er på faget. Og rosende ord er ikke nok. Der skal flere penge på bordet.

Kvalitet er altid vigtigt
De seneste år har vi desværre set, at rengøringsopgaver helst skulle være en gratis omgang, og flere kommuner har nedprioriteret og udhulet området.

Én af dem er Københavns Kommune, hvor man sidste år svingede sparekniven for 46,8 millioner kroner. Det betød, at 430 rengøringsassistenter alene inden for børne- og ungeområdet blev fyret eller sat ned i tid – mange fra 37 til 22 timer om ugen.

At en sådan besparelse ikke fremmer rengøringens kvalitet, siger sig selv.

Under coronatiden har mange kommuner – heriblandt København – været nødt til at opruste med flere medarbejdere for at leve op til de skærpede rengøringsstandarder. Pludselig blev det vigtigt, at rengøringen ikke kun handler om at fjerne nullermænd, men også om at komme de usynlige mikroorganismer, som gør os syge, til livs.

Sandheden er bare, at denne type rengøring også er yderst vigtig i fredstid. Er det faldende antal influenzaramte ikke tilstrækkeligt bevis på det, viser flere studier, at infektionshygiejnisk rengøring kan mindske infektionsudbrud med resistente bakterier.

Derudover udskrives patienter i dag hurtigere fra hospitalerne. Det skaber en forlængelse af behandlingen på for eksempel plejehjemmene, hvilket stiller høje krav til hygiejne- og rengøringsstandarden de steder også.

Flere hænder, mere tid
Skal det lykkes at løfte området, er det vigtigt, at personalet er uddannet. Derfor skal vi motivere alle de ufaglærte, som arbejder med hygiejne og rengøring, til at uddanne sig.

Men faglig viden er ikke nok. Der er brug for flere hænder ude i institutionerne. Og ikke kun hænder, som tilhører skrivebordsfolk, der administrerer rengøringen. Det bliver der nemlig ikke mere rent af.

Og sidst, men bestemt ikke mindst, er det afgørende, at der er den nødvendige tid til at udføre rengørings- og hygiejneopgaverne, så de kan udføres ordentligt.

En medlemsundersøgelse fra FOA viste, at ansatte i FOAs faggrupper, som for eksempel social- og sundhedsansatte, service-, hus- og rengøringsassistenter, i begyndelsen af maj brugte 29 minutter ekstra på rengøringsopgaver, som corona havde affødt. 29 minutter, som altså sikrer, at rengøringen mindsker risikoen for infektioner.

Det betaler sig
Mere uddannelse, mere tid og flere hænder peger tilbage på der, hvor vi startede. Ved økonomien. For det er klart, at kvalitet koster og kan virke som en stor udgift.

Faktum er bare, at det på den lange bane er en rigtig god investering.

Sundhedsstyrelsen har antaget, at man alene ved korrekt håndhygiejne i daginstitutionerne kan spare samfundet for ca. 445 millioner kroner om året. Og ifølge professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen kan vi potentielt opnå en årlig besparelse på omkring 1,2 milliarder ved at mindske antallet af sygehushvervede infektioner.

Skal vi fortsætte den gode kurs, corona har lagt for rengøringsniveauet omkring os, er det afgørende, at de ekstra medarbejdere og den ekstra arbejdstid ikke spares igen. Det vil nemlig ikke kun sætte kvaliteten over styr, men også ramme folkesundheden og samfundsøkonomien.

Tiden er til at ændre det syn, der er på rengøringsfaget. Til at tage ved lære af coronakrisen, som slår fast med syvtommersøm, at det gør en forskel at prioritere området. Og til at erkende, at hygiejnisk rengøring i alle offentlige institutioner er kommet for at blive.

Bragt i Information, d. 16. juli 2020